Kære 13 årige pige
Mange tak for dit brev. Jeg kan godt fornemme, at du går rundt med mange svære tanker selv, og derfor kan føle at nu er det nok.
Du skriver, at du har følt, at du ikke gad livet mere og bare ville væk, og at du også cuttede dig i underarmen. Når man begynder at skære i sig selv, er det ofte fordi, man går med en masse følelser, som man ikke lige ved, hvad man skal gøre med. Sådan skal man ikke have det, og det er slet ikke noget, som man ikke skal gå alene med. Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at du får noget hjælp.
Du skriver, at nogle fra din klasse fortalte din lærer, at du havde skåret dig i underarmen, og at din lærer derefter tog en samtale med dig. Det får mig til at tænke, at du har rigtig mange gode mennesker omkring dig, som bekymrer sig om, hvordan du har det og gerne vil passe på dig og hjælpe dig.
Der er flere voksne som vil være gode at snakke med. Det kan for eksempel være din lærer, din far, et andet familiemedlem, din læge eller sundhedsplejersken på din skole.
Jeg synes, at det er en god ide at fortælle din lærer, hvordan du har det. Hun har allerede vist dig, at hun bekymrer sig om dig, og gerne vil lytte til dig. Du kan fortælle hende, at det var svært for dig at være ærlig omkring, hvordan du har det, da hun spurgte dig. Jeg er sikker på, at hun ikke bliver sur over, at du ikke kunne sige det første gang. Hun kan nok sagtens forstå, at det er svært for dig at snakke om. Din lærer kan også hjælpe dig med, at få snakket med din far om alt det, som du går og tænker på. Hun kender dig, og så kan hun helt sikkert hjælpe dig med at finde vej til nogen, som vil være gode for dig at snakke med. Det kan for eksempel være en psykolog, som man kan snakke med om hvad som helst uden at være bange for, at nogen bliver sure eller kede af det.
Jeg synes også, at det vil være en god ide at fortælle din far om dine tanker og følelser, selvom du ikke vil gøre ham bekymret. Men det er din far, som er den voksne, og det er ham, som skal passe på dig. Jeg tænker, at han vil sætte pris på, at du fortæller ham om, hvordan du egentlig har det.
Hvis du synes, at det er svært at fortælle om dine tanker, så kan du vise dem dit brev, som du har skrevet til BørneTelefonen og mit svar.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til os på BørneTelefonen. Det kan også være en hjælp at læse lidt om rådgivning omkring selvskade HER. Men måske har du også brug for at tale med din far om at have mistet din mor? Det er nemlig også muligt at få hjælp til sorg og savn. Måske kan du, og måske sammen med din far, kigge mere her: https://bornungesorg.dk/
Jeg håber, at du har mod på at følge nogle af mine råd, så du ikke behøver at stå alene med de svære følelser. Du er heldig at have nogle gode mennesker omkring dig, som gerne vil hjælpe dig. Du har også allerede vist, at du er stærk ved at skrive ind til BørneTelefonen. Jeg håber, at du også vil bruge denne styrke til at få snakket med nogen..
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
