Brev

selvskade

Kære børnekassen.

Jeg har længe gået med en stor bunke problemer og har stadig ikke fundet nogen løsning på noget af det, så nu tyr jeg til jeres side som jeg er faldet over. Mine problemer har stået på siden jeg var 11 (et par uger før jeg blev 12).

Da jeg var 10 blev mine forældre skilt, eller min far smed mig, min søster og min mor ud. Vi endte med at bo i et midletidigt hjem. Min mor blev utroligt ked af det og fik en depression, hvilket resulterede i at hun kom på hospitalet med depression og skizofreni.

Ved siden af det blev jeg drillet for at være høj, brugte briller og var anderledes og klog. Ældre drenge ville hive mig udenfor og mindre ville kalde mig luder. Desuden så kunne min storesøster ikke lide mig og jeg blev behandlet hårdt af min fars familie fordi jeg ikke var blond og havde blå øjne, men havde brunt hår og øjne som min mor. De talte aldrig til mig, men irettesatte mig og min far lytter aldrig til mig.

Jeg har også altid haft det svært ved mad og har været undervægtig stort set hele mit liv, så fik også at vide i skolen at jeg ikke lignede en pige og aldrig ville finde en dreng. Den sommer inden jeg blev 12 startede en depression så hos mig. jeg blev totalt indelukket, gjorde intet ud af mig selv og blev utroligt vred på mig selv.

Jeg prøvede at begå selvmord et par uger inde i depressionen og det krævede meget at holde det hele hemmeligt for min mor som havde det svært nok i forvejen. Jeg gik indtil jeg var 14 år med tanken om at verden ville være bedre hvis jeg ikke fandtes og at jeg var et modbydeligt væsen. Ingen vidste noget og jeg græd hele tiden. Da jeg endelig kom ud af det var jeg så ligeglad med hvad folk sagde om mig, at jeg fik mere mod til at være som jeg ville og det gjorde jeg i det mindste blev husket.

Da jeg startede i gymnasiet prøvede jeg at blive mere åben og være en glad person og det virkede! jeg fik en god klasse og var glad. Så blev jeg påvirket af at gå på et svært gymnasium og jeg tabte mig 8 kg på et par måneder og blev mere træt og indelukket om mine tanker igen. Jeg følte mig igen utilstrækkelig og dum og pga. min naivitet med at få nogen til at holde af mig, endte det med at en fyr stort set udnyttede mig fysisk. Kan dog ikke gøre noget ved det, da jeg gik med til det, for at blive elsket.

Men ved siden af mine problemer med mig selv, hjalp det ikke at han blev et rigtig ondt menneske imod mig og jeg er nu igen bange for store forsamlinger, jeg er bange for at uanset hvor jeg kigger hen er der nogen der vil såre mig og jeg har stoppet mig selv i at cutte op til flere gange. Sidste gang jeg gjorde det var d. 25. så jeg kæmper. Men min mor kan ikke vide noget om det og je ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at slippe ud af det, for jeg er nået til det punkt hvor jeg bare vil være mit glade jeg igen. Please hjælp!

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Jeg kan godt forstå, at du beder om hjælp, for når jeg læser dit brev, lyder det som om, at du har haft nogen svære år med mange forskellige problemer, der bl.a. har gjort at du har haft selvmordstanker, har cuttet og har haft en spiseforstyrrelse - mon det er rigtig forstået..?

Jeg tænker, at det er godt, at du har skrevet ind til BørneBrevkassen - jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Det første jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev er, om du mon på noget tidspunkt har fået hjælp fra en voksen (?), en voksen der har lyttet til dig, støttet dig og hjulpet dig. Det lyder nemlig som om, at du har været udsat for flere ting, som slet ikke er i orden, og som kan være svære at håndtere for et barn og en ung.

Du fortæller bl.a., at din mor ikke må vide noget om "det". Jeg bliver nysgerrig på, hvorfor hun ikke må vide noget..? Er det fordi, du gerne vil passe på hende (fordi hun selv har været i gennem en svær periode med sygdom)? Eller er det fordi, du er bange for at såre hende, gøre hende vred eller ked af det? Eller er det fordi, du ikke føler dig specielt knyttet til hende, og derfor ikke er fortrolig med hende?

Det jeg tænker er, at din mor til trods for hendes egne problemer stadig er din mor (og en voksen), der skal passe på dig og som har ansvaret for, at du har det godt og at du trives og udvikles både i skolen og hjemme - og både fysisk og psykisk.

Tror du, at du kunne fortælle din mor nogen af de ting, du har fortalt mig - du kunne jo evt. vise hende dit brev til BørneBrevkassen og mit svar..? Nogen gange kan det nemlig være lettere at tale ud fra noget, man har på skrift.

Jeg tænker nemlig, uden at vide det med sikkerhed, at din mor gerne vil vide, hvordan du har det, så hun kan støtte dig bedst muligt i at få et godt ungdoms- og voksenliv.

En mulighed kunne også være, at du fandt en anden voksen, du har tillid til, og som du tænker, vil støtte og hjælpe dig. Det kan måske være en lærer på dit gymnasium, en studievejleder, din læge eller måske en god nabo...

Jeg ved ikke, om du ved det, men det er sådan at, når børn og unge ikke trives derhjemme eller i skolen, så skal éns kommune hjælpe én. Har du mon talt med din sagsbehandler i din kommune? Kommunen kan f.eks tilbyde dig at komme til at snakke med en psykolog, og de kan også tilbyde hjælp til jeres familie.

Jeg kan godt forstå, hvis du måske synes, det kan være svært at tage kontakt til et fremmed menneske på kommunen (?). Så derfor tænker jeg, det er særligt vigtigt, at du finder en voksen, der kan støtte dig, og gå med dig til møder i kommunen. Måske din sagsbehandler (når du har fået kontakt) kan hjælpe dig med at få talt med din mor, så I sammen kan lave en aftale om, hvordan hun bedst støtte dig. Tror du, at det kunne være en mulighed..?

En mulighed kunne også være, at du måske prøvede at tage kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade (LMS). Det er en forening der bla. støtter og hjælper børn og unge med spiseforstyrrelser og som skader sig selv. Her kan du både få personlig rådgivning, telefon-, mails- og chatrådgivning. Du kan læse mere om dem ved at klikke > her 

Jeg ved ikke om, du har kontakt til din far i dag (eller hans familie), men det lyder som om, at han (de) har gjort dig fortræd ved f.eks. at smide dig og din mor og søster ud på en voldsom måde (skilsmissen) og ved efterfølgende at behandle dig hårdt og eks. irettesætte dig. Er det mon rigtigt forstået..?

Har du mon nogensinde fortalt din far, hvad det har gjort ved dig, at han "forlod" dig på den måde? Og har du mon nogensinde fortalt ham, hvordan du oplever han og hans (også din) familie behandler?

Det kan godt være at han (og familien) ikke kan eller vil ændre sig, eller måske ikke kan eller vil forklare dig, hvorfor og hvad der er sket, siden de behandler dig sådan. Men jeg tænker, at det måske, for at du kan få fred og ro til at finde ud af hvem du er, at du skulle prøve at skrive alle dine tanker og følelser ned til ham i et brev. Fortæller ham, hvad der har gjort dig ked af det...

Jeg ved ikke, om han vil svare dig, eller hvordan han vil reagere..? Men jeg tror på, at ved at få de svære tanker, følelser og oplevelser ned på papir og få sendt dem af sted til den rigtige modtager (din far) kan hjælpe og støtte dig i at komme på rette vej igen. Kan du følge mig?

Til sidst får jeg lyst til at sige til dig, at jeg kan godt forstå, at du søger varme og kærlighed (f.eks. hos den dreng i dit gymnasie). Det tror jeg, alle mennesker gør... Men nogen gange er vi måske mere klar end andre gange... Uanset hvad, var det ikke i orden, at han udnyttede dig, og selv om du skriver, at du ikke føler, du kan gøre noget ved det nu, så kan det måske alligevel hjælpe at få snakket om det med en, som er vant til at snakke med unge om svære ting. Sådan en oplevelse kan godt kræve hjælp at lægge bag sig.

Du skal vide, at du er velkommen til at ringe eller SMS'e til BørneTelefonen på 116 111 eller at logge på UngeChatten og snakke/skrive direkte med en af vores dygtige rådgivere der. Der er åbent alle hverdage kl. 11-23 og i weekenden kl. 11-19.

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat