Brev

selvskade

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit meget ærlige brev.

Jeg sidder og tænker på, at det er rigtig godt, at du kan få sat ord på spiseforstyrrelsen, det at cutte og din angst for at dele dine problemer med dine venner/veninder.

Jeg vil starte med at sige, at jeg bliver bekymret for dine spisevaner og din cutting. Det er ikke nogle ting, man skal gå med selv. Det er simpelthen for hårdt, og det det er sygdomme, som kan udvikle sig hurtigt og blive livstruende.

Jeg kan læse, at din mor har været bekymret, så hun har jo set, at du f.eks. er stoppet med at spise og har tabt dig. Er I stoppet med at tale om spiseforstyrrelsen, eller måske din mor holder øje med dig og nogle gange spørger ind til, hvordan du har det? Måske du så bare siger, at det går OK, ligesom du siger til din bedsteven M, selvom det jo ikke er sandheden? I hvert fald tror jeg, det er vigtigt for dig, at du prøver at finde en voksen, du kan åbne dig op for, eftersom du har brug for en voksens hjælp til at få hjælp. Hvem mon det kunne være? Din mor, far, andre i familien eller måske en sød lærer på skolen?

Det er også fint, at dele dine problemer med unge på din egen alder f.eks. M eller nogle veninder, da det for det meste er godt at være åben omkring de problemer, man har. Men husk, at du jo ikke behøver at fortælle alle detaljer i starten, men tænk over hvad du vil sige f.eks.: ”Jeg har det lidt svært med mad for tiden” eller ”Nogle gange har jeg det så psykisk skidt, at jeg påfører mig selv smerte for at få et lille pusterum”. Så får du ikke sagt for meget, og så kan du se deres reaktion, og om de er til at stole på, men jeg tænker som udgangspunkt at man skal prøve at have tillid til sine venner/veninder.

Jeg tænker også, at det er rigtig ærgerligt, at din egen læge har slået spiseforstyrrelsen hen med, at du bare skal spise noget. Alle, som kender til spiseforstyrrelser ved, at det lige præcist er det, man ikke ”bare” kan. Det er en kompleks sygdom, som man skal have professionel hjælp til og gerne i ordentlig tid. Hvis du nu får talt med din mor om det hele igen, og hvis hun er i tvivl om, hvad hun skal gøre, så kan hun ringe gratis ind til Forældretelefonen på 35555557 og f.eks. tale om, om I evt. skal tage til en anden læge.

Derudover kan hun/I se mere om selvskade og spiseforstyrrelser her: http://lmsos.dk/. Det er også muligt at få gratis professionel hjælp igennem Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Jeg håber, du finder modet til at åbne op for dine problemer og dermed få hjælp til at få det bedre.

De varmeste hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat