Kære pige
Tak for dit brev! Hvor er det godt, at du bruger muligheden for at skrive herind, når det var det, du lige trængte til!
Jeg kan sørme godt forstå, du føler dig forvirret i øjeblikket. Det lyder som om, det er nogle store følelser, som bobler rundt i dig i øjeblikket. Og desværre ikke kun positive følelser, men også følelser hvor du føler dig ensom og ked af det... Det er dog rart at høre, at du skriver, følelserne kan komme og gå... Så tænker jeg, at der måske også er tidspunkter, hvor du ikke føler det helt så tungt og er ked af det? Er der tidspunkter, hvor du oplever at være glad eller få sådan en god fornemmelse i maven? Måske sammen med din familie eller hvis du laver noget særligt, der kan gøre dig i bedre humør?
For nogle mennesker hjælper det at skrive. Det kan være breve til sig selv eller andre, måske breve man aldrig sender, men følelsen af at skrive de ting man tænker til personen, kan lette på frustrationerne. Andre skriver dagbog... For nogle hjælper det at cykle eller gå en tur. Når man begynder at lave sport eller motion, så begynder kroppen at arbejde på en anden måde, som nogle gange hjælper på humøret og ens selvfølelse... Måske kan nogle af de idéer hjælpe dig?
Det er rigtig ærgerligt for dig, at du tidligere har oplevet at blive mobbet. Det kan være svært helt at slippe de oplevelser og følelser, selvom det måske er et stykke tid tilbage. Jeg kan ikke helt læse, om det var en anden skole eller den samme som du går i nu..? Men jeg håber, at du dengang fik bearbejdet og talt om din oplevelse med en voksen, så det forhåbentlig kom så meget som muligt ud af dit hoved og din krop..? Ellers kan man altid tage fat i det igen. Det bliver aldrig for sent at tale om de ting, vi oplever!
Jeg kender ikke din nuværende klasse og dit forhold til dine klassekammerater, men jeg tænker, at det lige nu lyder som en frygt, der bor i dig, for om de kunne finde på at mobbe dig. Mere end det egentlig er noget der foregår... Tror du, det kunne hænge sådan sammen? Vi drømmer tit om det sidste vi tænker på, inden vi falder i søvn, eller hvis vi har oplevet noget usædvanligt i løbet af dagen. Men når du fortæller, at du tidligere er blevet mobbet og kan blive bange for de ting, du drømmer om at blive mobbet, så tænker jeg, at du måske ikke har fået bearbejdet dine tidligere oplevelser helt..?
Når du samtidig fortæller, at du kan føle dig meget ensom og nogle gange gør skade på dig selv, så synes jeg, det er vigtigt, at du får hjælp til at få det bedre. Mange 14-årige kan svinge lidt op og ned i humør og følelser, men man skal gerne være mest glad og synes livet er godt. Og det lyder det ikke til, at du er i øjeblikket..? Har jeg forstået det rigtigt?
Kunne det være en mulighed at tale med dine forældre om, hvordan du har det? Eller en anden voksen, som du har tillid til? Det kunne måske også være en idé at tale med den psykolog, som hører til jeres skole og dels få talt om hvordan du har det nu, men også få talt dine tidligere oplevelser omkring mobning igennem..? Det gode ved at tale med for eksempel en psykolog er, at man kan ikke gøre tingene værre ved det. Men forhåbentligt kan det gøre tingene bedre.
Hvis du synes, det er lidt svært at tage hul på snakken med enten dine forældre eller en anden voksen, så tror jeg, det kunne være rigtig rart for dig at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med en af rådgiverne. Måske kan I sammen finde frem til en person, du tænker kunne være god for dig at tale med, og så kan I sammen tale om, hvad du gerne vil sige til den person, I tænker kunne være god for dig. Tror du, det vil være en idé?
Jeg håber, at du fik lidt idéer til, hvordan du måske kan få lidt mere ro på følelserne og blive lidt gladere..? Ellers er du altid velkommen til at skrive igen!
De bedste hilsner fra
BørneBrevkassen
