Brev

selvskade

Hej

er en pige på 16 år og har cuttede i ca. 2-3 år(kan ikke huske det)

Da jeg var omkring 2-5 år blev jeg misbrugt af min far og senere som 10-12 årig af en af mine gamle kærester

Jeg har stoppet min mor og hende kæreste nogle par gange i at slås hvor der skete følgende de forskellige slemme gange:

– ende med at jeg begynde at tørre blod op efter dem, kæresten var gået og min mor tog op til hende gamle kæreste istedet for at blive hos mig.

– min mor blev skubbet ind i trappen så jeg råbte at hendes kæreste

– startede med at jeg trøste min mor fordi hun har ked og nede med at jeg måtte sætte mig oven på hende og holde hende liggende på gulvet, mens vi snakke og så græd hun til mig at jeg aldrig vil få det bedre

der er self. sket meget mere men det er svært at huske, kun at min mor har været ude for præcis det samme, så er blevet bange for at få børn senere, hvis de også kommer ude for det samme som os

Har aldrig tænkt over tingene der er sket, har bare ignoret den lige indtil i 8 klasse, hvor min mur( som min veninde kalder det) faldt efter mange hvor den har hjulpet mig med at ignore alt der foregik,

først der kom alle tankerne og følelserne fra fortiden op til overfladen har altid uden set om det var kærlighed for en dreng, gemt mine føleser inde, og nu efter så lang tid men gemte føleser er det blevet slemt, for kan ikke længer kontroller dem som før, nu kan jeg uden videre få et udbrud(det kalder jeg det når jeg uden nogen grund bliver ked og begynder at græde)som kan var fra 1 min. til hvor lang tid det nu skal være og det kan mærkes lang tid efter

har cuttet mig selv i lang tid og fatter ikke hvorfor folk vil stoppe, det er jo en dejlig følelse man får når man gør det, jeg er begyndt at få en stærkere følelse hvis jeg smøre min hånder ind i blodet, det er ret sjovt

mine venner/veninder er bekymret og siger jeg skal have hjælp men hvad hvis jeg ikke vil,

jeg går allerede til syglog og det er kedeligt hun bliver ved med at påstå at jeg er talentfuld ung pige, ha siger jeg, er bare glad for at man først skal være til fare for en selv og andre før de kan tvinge en i behandling

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16
Tak for dit brev, hvor du meget fint får fortalt om nogle af de ubehagelige oplevelser i dit liv, som stadig lader til at påvirke dig meget i hverdagen.
Som jeg forstår det, har du indtil 8. klasse været i stand til ligesom at bygge en "mental mur" omkring dig, så du kunne holde alle de ubehagelige tanker og følelser på afstand. Så faldt muren sammen, og nu har du ofte følelsen af ikke længere at kunne kontrollere alle de følelser, som muren førhen holdt væk. Og det er så i de situationer, hvor du oplever, at det føleles som en befrielse at skære i dig selv..? (Det, håber jeg, er rigtigt forstået.)
Når jeg læser dit brev, synes jeg, det lyder som om, du har en del mennesker omkring dig, som er bekymrede for dig og som gerne vil hjælpe dig (uden helt at vide, hvad de skal gøre.)
Samtidig kan jeg godt høre, at du (i hvert fald ikke lige for tiden), føler dig klar til at få mere hjælp, end den du allerede får... Og at du afviser deres bekymringer med beskeden om, at man skal være til fare for sig selv eller andre, før man kan tvinges i behandling.
Det har du ret i, at man skal, så hvis ikke de professionelle omkring dig vurderer, at du er til fare for nogen, så vil de ikke kunne tvinge dig i yderligere behandling. Og formentlig ville det heller ikke have megen effekt - i hvert fald er en behandling som regel mest effektiv, hvis den giver mening for den person, der behandles...
Jeg tænker, det må være svært både for dig, der sikkert føler dig presset af dem, men også for dine venner, der sikkert er fortvivlede over at se dig lide så meget, uden at de kan gøre noget for at hjælpe dig. (Hvilket jeg godt kan forstå, for det er meget hårdt, når man udefra ser nogen man holder af, have det så skidt, at de skærer i sig selv...)
Så måske kunne du bruge dine samtaler med psykologen til at få snakket lidt om det? At det er belastende for dig, og høre hende, om hun kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du skal håndtere det..?
Hvis du synes, at noget af det, hun siger irriterer dig, så er det jo også okay at fortælle hende det. Evt. kunne du vise hende dit brev til BørneBrevkassen eller også bare fortælle hende, at det ikke er så hjælpsomt for dig, at hun bliver ved med at fortælle dig, at du er talentfuld, når ikke du selv oplever det sådan..?
Mit gæt er nemlig, at hun rigtig gerne vil hjælpe dig med at få snakket om det, som er vigtigt for dig, og det gør hun nok bedst, hvis du kan lede hende på rette vej...
Jeg håber for dig, at du med tiden finder ud af at håndtere de svære tanker og følelser, som jeg fornemmer plager dig meget. Det lyder som om, du kæmper en ensom kamp (hvilket nok ikke er så sært, da du jo livet igennem har måttet klare mange ting på egen hånd), men jeg kunne godt ønske for dig, at nogen fik mulighed for at hjælpe dig - fordi det tit er nemmere at komme gennem svære perioder, hvis man ikke er alene om det.
Mange kærlige hilsner fra BørneBrevkassen

Selvmordstanker og afhængighed af selvskade

Min Veninde udøver selvskade

Flere breve om Selvskade

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Læs mere her

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade

Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser

Læs mere

Se flere der hjælper

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.