Kære 13-årig
Jeg kan godt forstå, det er et svært sted for dig at stå. Du har fået en afhængighed, du er ked af. Og jeg kan forestille mig, at du føler dig meget alene med det. Jeg tror, du har helt ret i, at det kan være en god start, at du har skrevet dit brev.
Folk begynder ofte at lave selvskade, når de har det skidt. Måske har man ikke haft nogen at tale med sine svære følelser om, og derfor har selvskade virket som den eneste måde at få afløb for følelserne på.
Vi hører fra mange børn og unge, der oplever, at selvskade “giver” dem noget. Det tænker jeg også, at det gør for dig, fordi du fortæller at kan lide det – rigtig meget endda.
En af grundene til, at man kan kan lide det, kan være, at det giver dem et frirum fra de svære følelser. Man kommer måske lidt “ud af hovedet” og “ned i kroppen”. Man kan flygte fra det svære. Kan du genkende det?
Selvom “pausen” fra de svære følelser kan være befriende, er det ikke noget, der hjælper én på sigt.
Du er ikke den eneste, der bliver afhængig af selvskade. Jeg tror afhængigheden kommer, fordi det bliver den eneste måde, man kan holde de svære følelser ud. Så kan man pludselig lavet selvskade længe, fordi man har haft det svært længe.
Du fortæller også, at du hader dig selv og vil allerhelst bare dø. Du skriver også, at godt ved, at det var meget hårdt sagt. Når du skriver sådan, tænker jeg, at det kan være fordi, du har svært ved at se vejen ud af alt det svære. Og så virker det mere rigtigt bare at få fred.
Måske er det sådan, du har det. At det hele kan føles så svært, at man hellere bare vil have fred. At selvmord nogle gange, kan føles som den eneste løsning.
Her på BørneTelefonen taler vi børn og unge, der har forsøgt selvmord, som fortæller, at de heldigvis er blevet fundet eller reddet, fordi de i virkeligheden ikke ønskede at miste livet. De fortæller, at de i stedet havde brug for hjælp til at finde vejen ud af det svære.
Når du rækker ud efter hjælp, viser du mig, at du stadig har et håb i dig. Et håb om at få det bedre. Ved at skrive dit brev, kæmper du en kamp for at gøre det håb større.
Og så skal du konfirmeres, hvilket bare gør, at det hele bliver meget tydeligt – fordi du har et stykke hovedbund uden hår. Måske er du bange for, hvad de andre vil sige, hvis de ser det.
Du fortæller, at du laver selvskade om aftenen, mens de andre tror, at du sover. På den måde er det måske bare din ”lille hemmelighed”. Noget som du er helt alene med.
Selvom det er rigtig hårdt at være alene med selvskade, kan jeg forestille mig, at du ikke kan overskue konsekvenserne, hvis folk pludselig opdager det, fordi de kan se, at du mangler hår til din konfirmation. Så mister du kontrollen på en måde. Det tror jeg er skræmmende.
Du skriver, at du gerne vil have hjælp til at stoppe. Jeg vil gerne nævne nogle forskellige ting, der måske kan hjælpe dig.
- Her på BørneTelefonen har vi en side om selvskade. Der er blandt andet 5 gode råd om selvskade og hjælp til at lave en handleplan for at undgå selvskade. Du kan også læse andre børns breve om selvskade, hvis du har lyst.
- Du kan også kontakte rådgivning i Landsforening mod spiseforstyrrelse og selvskade på 70101818. De taler med rigtig mange unge, der har det ligesom dig. De ved også rigtigt meget om, hvad der er af muligheder for hjælp, i det område du bor.
- Når man selvskader, er det en god ide at tale med nogle voksne om det. Det kan nemlig være rigtig svært at løse selv, og derfor er det godt at have nogle voksne at støtte sig op ad.Eksempler på voksne, du kan tale med er: en lærer, dine forældre, en vens forældre eller en bedsteforælder. Det er ikke så vigtigt, hvem det er, bare det er en, du er tryg ved. Du kan få hjælp til at tale om det her https://bornetelefonen.dk/fortael-noget-svaert/
- Du kan også at kontakte din læge. Din læges telefonnummer står på dit gule sygesikringskort. Du kan ringe og sige, at du selvskader, og du gerne vil have hjælp.
Din læge skal normalt fortælle dine forældre om, hvad du bliver undersøgt og behandlet for. Men hvis det kan være til skade for dig, at dine forældre får besked, kan lægen kan vælge at lade være med at fortælle dine forældre om din undersøgelse. Fortæl lægen, hvis du er bange for, hvordan dine forældre vil reagere.
Jeg vil foreslå dig at prøve flere af tingene af. Måske virker det anderledes, end du havde troet. Efter du har prøvet det af, kan det være, du får brug for at kontakte BørneTelefonen igen. Så kan du bare skrive eller ringe igen.
Hvis de her forslag ikke virker for dig, kan du også kontakte os igen, og så kan vi hjælpe dig på en anden måde. Selvom om det hele måske virker sort lige nu, er der mange muligheder for at få den rette hjælp.
Jeg ved, at mange går alene med selvskade længe. Det kan være rigtig svært at tale om. Du har taget et stort og modigt skridt ved at skrive dit brev. Jeg håber, mit brev kan hjælpe dig.
Hvis du får lyst til at tale med nogen, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Det hjælper for mange, og vi vil også meget gerne tale med dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
