Kære du,
Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Hvor er det godt, at du skriver et nyt brev og sender til os, når det første ikke gik igennem. Det er så ærgerligt, når det ikke lige går igennem, når man har brugt tid på at skrive.
Det lyder som om, det kan være rigtig svært at være dig... Og når du fortæller om den skade, du laver på dig selv, tænker jeg, at det måske også er sådan, du føler det... Tænker du også det? Tror du, at du kunne have lyst til at være nysgerrig på, hvorfor du laver den skade på dig selv? Altså finde årsagen til at du føler, det hjælper dig at gøre..? For det at lave skade på sig selv, kan man betragte som et symptom på noget andet. Så det egentlig ikke starter med at være det, der er problemet, men det bliver det, kan du følge mig? Selvskaden kan starte, fordi man er vred eller ked af det over noget andet – og det er dét, som kan være interessant at blive nysgerrig på, så man forhåbentlig kan gøre noget ved det, og dermed få stoppet det at lave skade på sig selv. Kan du følge mig, eller var det en helt forvirrende forklaring?
Du fortæller, at pigerne (og lidt drengene) fra 7.klasse har talt dårligt om dig, og du føler, at de ser ondt på dig. Det kan jeg godt forstå, at du synes er ubehageligt, og især når du samtidig fortæller, at du ikke har talt med dem. Gad vide hvad der får dem til at starte sådan en snak eller se skævt til dig? Det er selvfølgelig overhovedet ikke i orden. Har jeg forstået det rigtigt, at du går i 6.klasse? Har I mon noget undervisning på tværs af klasserne, eller er det i frikvartererne I ser hinanden og du oplever, at de kigger på dig?
Har du mon talt med dine forældre om, hvordan det er ovre i skolen, og hvordan du har det i det hele taget? Selvom dine forældre ikke kender til dine cuts, så har de måske en fornemmelse af, at der er noget, du går og bekymrer dig over? Måske vil de gerne være med til at ændre nogle af de ting, der gør dig ked af det eller vred... Kunne du have lyst til enten at tale med dem eller skrive et brev til dem om, hvordan du har det?
Når nu nogle af de ting, du er ked af, foregår ovre i skolen, tænker jeg, at det vil være en god idé at tale med den lærer, du har mest tillid til og fortælle ham / hende, hvordan du oplever 7.klasserne overfor dig. Det er skolens pligt at hjælpe elever, som af den ene eller anden årsag ikke trives i skolen. Kunne det måske være en mulighed for dig at tale med AKT-læreren?
Når man er 12 år, kan man godt opleve perioder, hvor man føler sig lidt trist eller irriteret, men det skal ikke være for lange perioder, og man skal have flere dage og perioder, hvor man er glad og med god energi. Jeg tænker lidt, at du måske har for mange af de lidt dårlige perioder, når du laver den skade på dig selv... Er du enig i det? Derfor er det vigtigt, at du enten får talt med dine forældre, en af dine lærere eller en helt tredje om, hvordan du kan få lidt flere gode perioder ind i dit liv. Måske er der nogle ting, som vil være nemme at ændre, måske er det noget som kræver lidt mere, men det tænker jeg, at du har brug for hjælp til at vurdere.
Hvis du slet ikke har lyst til at tale med nogle af dem, du kender om hvordan du har det, kunne det måske være en start at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af rådgiverne dér?
Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen
