Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvskade.

Kære BB..
Siden mit første forsøg, på at sende et brev ikke lykkes laver jeg et nyt. (:

Er en pige på 12 år, som laver selvskade. Jeg har flere problemer end kun 1, men jeg føler at mit selvskade er ved og gå over stregen… For en eller to måneder siden, fandt jeg ud af over halvdelen af pigerne fra 7.klasse, siger jeg er klam, grim, tror jeg er ‘så’ pæn, tror jeg er bedre end andre osv! ):

Har aldrig talt med dem før! Undtagen K……, som jeg har gået i børnehave med. Vi taler ikke mere sammen, da hun gik før ud af børnehaven, før mig.. I: Ved også at drengene fra 7.klasse, glor på mig, mindre ondt end pigerne, men så alligevel, giver det en følese af at jeg er en klam og grim freak.

Mine cuts, er ikke blevet dybere end før, men til gengæld er de blevet længere, og kommet på forskellig steder på kroppen. F.ek. Maven, lårene. Har kun 2 venner i klassen, som også er mine bedste veninder. De er de eneste som kender til mine cuts, men de ved dog ikke, hvor meget det har ”vokset” sig på min krop på det seneste. I:

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Hvor er det godt, at du skriver et nyt brev og sender til os, når det første ikke gik igennem. Det er så ærgerligt, når det ikke lige går igennem, når man har brugt tid på at skrive.
Det lyder som om, det kan være rigtig svært at være dig... Og når du fortæller om den skade, du laver på dig selv, tænker jeg, at det måske også er sådan, du føler det... Tænker du også det? Tror du, at du kunne have lyst til at være nysgerrig på, hvorfor du laver den skade på dig selv? Altså finde årsagen til at du føler, det hjælper dig at gøre..? For det at lave skade på sig selv, kan man betragte som et symptom på noget andet. Så det egentlig ikke starter med at være det, der er problemet, men det bliver det, kan du følge mig? Selvskaden kan starte, fordi man er vred eller ked af det over noget andet – og det er dét, som kan være interessant at blive nysgerrig på, så man forhåbentlig kan gøre noget ved det, og dermed få stoppet det at lave skade på sig selv. Kan du følge mig, eller var det en helt forvirrende forklaring?
Du fortæller, at pigerne (og lidt drengene) fra 7.klasse har talt dårligt om dig, og du føler, at de ser ondt på dig. Det kan jeg godt forstå, at du synes er ubehageligt, og især når du samtidig fortæller, at du ikke har talt med dem. Gad vide hvad der får dem til at starte sådan en snak eller se skævt til dig? Det er selvfølgelig overhovedet ikke i orden. Har jeg forstået det rigtigt, at du går i 6.klasse? Har I mon noget undervisning på tværs af klasserne, eller er det i frikvartererne I ser hinanden og du oplever, at de kigger på dig?
Har du mon talt med dine forældre om, hvordan det er ovre i skolen, og hvordan du har det i det hele taget? Selvom dine forældre ikke kender til dine cuts, så har de måske en fornemmelse af, at der er noget, du går og bekymrer dig over? Måske vil de gerne være med til at ændre nogle af de ting, der gør dig ked af det eller vred... Kunne du have lyst til enten at tale med dem eller skrive et brev til dem om, hvordan du har det?
Når nu nogle af de ting, du er ked af, foregår ovre i skolen, tænker jeg, at det vil være en god idé at tale med den lærer, du har mest tillid til og fortælle ham / hende, hvordan du oplever 7.klasserne overfor dig. Det er skolens pligt at hjælpe elever, som af den ene eller anden årsag ikke trives i skolen. Kunne det måske være en mulighed for dig at tale med AKT-læreren?
Når man er 12 år, kan man godt opleve perioder, hvor man føler sig lidt trist eller irriteret, men det skal ikke være for lange perioder, og man skal have flere dage og perioder, hvor man er glad og med god energi. Jeg tænker lidt, at du måske har for mange af de lidt dårlige perioder, når du laver den skade på dig selv... Er du enig i det? Derfor er det vigtigt, at du enten får talt med dine forældre, en af dine lærere eller en helt tredje om, hvordan du kan få lidt flere gode perioder ind i dit liv. Måske er der nogle ting, som vil være nemme at ændre, måske er det noget som kræver lidt mere, men det tænker jeg, at du har brug for hjælp til at vurdere.
Hvis du slet ikke har lyst til at tale med nogle af dem, du kender om hvordan du har det, kunne det måske være en start at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af rådgiverne dér?
Bedste hilsner fra
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat