Kære pige på 16 år
Tak for dit brev. Flot at du har haft mod til at skrive og være ærlig omkring dit problem.
Jeg kan godt forstå, du er ked af at lyve over for din kammerat. Jeg tænker, at du måske kommer til at gøre det, fordi du ikke ved, hvorfor du kaster op, men godt ved, at det ikke er godt for dig, selvom du synes, det føles rigtigt, som du skriver. Det kan være en måde at passe på sig selv ikke at svare med sandheden...
Men som du kan mærke, føles det ikke godt at lyve og kaste op efter maden. Du skriver, at du ikke ved, hvorfor du skærer. Det kan der være mange grunde til. Jeg kan ikke ud fra dit brev læse, om der er noget, du er ked af - problemer der er svære at snakke om eller noget helt andet..? Jeg tænker, det er vigtigt, at du prøver at mærke efter og måske prøver at skrive din tanker ned på et stykke papir... Måske er der noget, som er svært for dig, som du ikke kan overskue at få løst..? Der sker rigtig meget i din alder, og det er helt naturligt, at der er mange tanker om livet og mange tanker om én selv, men når tanker begynder at styre så meget, at man kommer til at gøre ting, som er dårligt for en, skal man have det stoppet og have fundet hjælp - som du så flot er på vej til nu.
Jeg tænker, det er vigtigt, du får hjælp til at få stoppet med at skære dig og med at kaste op. Selvom det ikke er hver dag, som du skriver, er det ikke i orden, at du skal have det sådan. Jeg ved godt, du er på efterskole lige nu. Er der mon en lærer, som du har tillid til; din kontaktlærer måske eller en anden, som du kunne snakke med om, hvordan du har det?
Det kunne måske også være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111, som er et anonymt nummer, hvor der sidder voksne, som er vant til snakke med unge, der har det som dig. De kan komme med nogle gode råd, og I kan snakke om, hvad det mon er, der giver dig lyst til at skære i dig selv og kaste op.
Jeg ved godt, det kan være svært at få taget hul på sådan en samtale. Du kan som en hjælp bruge dit brev til os, som beskriver flot, hvordan du har det lige nu. Jeg håber, du kan finde lidt mere mod og bede om den hjælp, du fortjener, så du kan nyde din sidste tid på efterskolen sammen med dine venner.
Mange kærlige hilsner,
BørneBrevkassen
