Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Du skriver, at du i starten tænkte, at du ikke ville skære så meget, og at du er kommet til at lave flere og dybere sår end du havde forestillet dig til at begynde med. Det lyder som om, at du selv er klar over, at det er problematisk, og at du nok gerne vil ud af det igen - derfor er jeg glad for, at du har skrevet til BørneBrevkassen. Jeg spekulerer over, hvad mon var der gjorde, at du begyndte at skære i dig selv? Sommetider kan det være problemer, svære følelser og tanker man tumler med, som er medvirkende til at man kommer til at skære i sig selv for at håndtere følelserne på en måde hvor den fysiske smerte ved at skære kan dæmpe eller overdøve det der er svært for en kort tid. Mon det noget i den retning der er sket for dig?
Det du fokuserer på i dit brev er, som jeg læser det, at du er nervøs for, at din familie vil finde ud af, at du har skåret og stadig skærer, før du er klar til at tale med dem om det.
Jeg forstår godt den bekymring. Du tænker måske, at det vil være uoverskueligt og svært, hvis nogen i din familie spørger til arrene og sårene på dine lår, og så kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal få fortalt alle de tanker, der hænger sammen med at skære i sig selv. Jeg ved ikke, om det er noget i den retning, du bekymrer dig om? Men jeg tænker, at det måske er bekymringer om, at din families reaktioner, bliver de bekymret, spørger de ind til hvorfor, hvornår og med hvad du har skåret, nogle af de ting som måske kan være svære at tale om. Måske virker det skræmmende fordi du ikke helt ved hvorfor du skærer, eller måske fordi du ved hvorfor du kommer til at skære og ikke helt vil dele det med din familie?
Det at blive klar til at tale om svære og følsomme ting er svært men også meget vigtigt at være opmærksom på. Jeg synes, at det er meget ærligt af dig, at du skriver, at du ikke føler dig klar til at tale om det endnu. Det siger noget om, at du godt ved, at du skal dele med nogen, at du skærer i dig selv - men der er nogle skridt, før du når dertil. Det er okay og forståeligt, at du ikke er nået dertil endnu. Jeg håber du når dertil inden længe, for måske vil det lette dig at tale med dine forældre om det - så du ikke behøver at skjule det, og du får mulighed for at dele dine tanker og få støtte...
I forhold til sommerferien i Spanien, så tænker du måske på, hvad du skal gøre, når I skal på stranden og have badetøj på, hvor man kan se dine lår. Det er en svær situation, for måske vil din familie undre sig, hvis du har en slags nederdel på over badetøjet. Men der er mange piger, der bruger en slags nederdel eller sarong om livet, sammen med badetøjet. Du kan prøve at se, om du kan finde sådan noget i en tøjbutik eller en undertøjsbutik for eksempel, hvis du gerne vil have noget på ud over badetøjet.
Når jeg skriver det her til dig, så tænker jeg, at det må være en tung byrde, du bærer på, når du ud over bekymringerne, som gør at du får trang til at skære, også skal tænke på, hvad du skal gøre rent praktisk for at skjule arrene. Jeg tænker, at du bærer på nogle svære ting, alene, og det ville enhver synes var hårdt at håndtere alene.
Jeg håber, at du holder fast i, at du er på vej til at tale med nogen om det, der gør at du kommer til at skære. Jeg tænker, at brevet og svaret her et af de første skridt, og jeg håber, at du har haft en god oplevelse med at åbne op omkring noget meget privat, så du føler dig mere klar til at tale med nogen, du kender. Du er også velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 111 116, hvor der sidder rådgivere klar, som også har erfaring med at tale med børn og unge, der skærer, og erfaring med at hjælpe med at forberede børn og unge på at tage fat på svære samtaler.
Du kan også gå ind på denne hjemmeside www.lmsselvskade.dk , hvor du kan læse om, hvordan man kan søge hjælp til netop dét at skære i sig selv, og du kan læse om andre unges oplevelser med det.
Jeg håber, at du får en god tur til Spanien med din familie, og at du bliver ved med at prøve at tage et skridt ad gangen til at komme nærmere at få hjælp til at stoppe med at skære i dig selv.
Mange kærlige hilsener
BørneBrevkassen
