Selvskade

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Dejligt at du har haft overskud til at skrive og bede om råd. Det kan jeg godt forstå, du har brug for lige nu, hvor jeg læser dit brev, som om det hele er noget møg.

Du spørger, om du kan få noget rådgivning. Jeg tænker, at du har brug for voksen rådgivning. Du skriver, du skærer i dig selv, og det skal du have hjælp af en voksen til at få stoppet. Det er fint, din ven har kunnet holde dig fra at skære i dig selv, men du skal have voksen hjælp til at hjælpe dig helt væk fra at skære i dig selv.

Kan du snakke med dine forældre om, at du har brug for hjælp i en periode til at få det stoppet? Jeg tænker ikke, det er dine forældre, der kan hjælpe med at få det stoppet helt, men de kan være en støtte, og så skal de være med til at finde den rette behandling til dig.

Hvis ikke du kan snakke med dine forældre, er der måske en anden voksen, du har tillid til, en skolelærer, en venindes mor, en anden i din familie eller en helt anden? Jeg ved godt, at det er meget svært at få taget hul på sådan en snak og bede om hjælp, men jeg håber, at du kan finde det sidste mod, så du kan få den voksenhjælp, som du skal have for at få et liv uden at skære i dig selv.

Der er mange, som skærer i sig selv, fordi de har en indre smerte, som de ved at skære i sig selv føler forsvinder for en stund, men det er kun meget kort, at det hjælper, som du sikkert ved, og så bliver det måske værre næste gang. Det er helt almindeligt ikke selv at kunne stoppe men at få hjælp til det.

Du spørger, om du skal lade ham leve sit liv og falde selv… Jeg tænker, det er vigtigt, at du får forklaret ham, at du vil få hjælp af en voksen, og at han nu skal være en støtte og ikke mere er den eneste, der har ansvar for, om du skærer i dig selv. Det er et stort ansvar, han har haft med at holde øje med dig fra England.

Jeg tænker ikke, at det skal være det, som skal være jeres fællesskab, så hvis du ønsker at bevare kontakten til ham, så øv jer i at have noget andet sammen. Hvis du ikke vil fortsætte kontakten med ham, tror jeg, at det er vigtigt, at du så får det afsluttet på en god måde og ikke i et raserianfald, som du skriver.

Du spørger, om du skal gøre det godt igen… Jeg tænker, du skal fortælle, at du er ked af det skænderi, I har haft, og at du ikke vil skilles på den måde, men som venner, der kan snakke sammen. Hvis du vil fortsætte kontakten, så fortæl om din fremtid med at bede om hjælp hos en voksen, så ikke han skal være andet end støtte. Snak med ham om, hvordan jeres kontakt skal være fremover, hvad for kontakt I skal have og hvor meget. Måske skal der ikke være så meget kontakt, som I har haft...

Det er store ting, som du selv skal sætte i gang for at få orden i dit indre, og jeg håber, du kan finde lidt mere mod til at bede en voksen om hjælp. Hvis det hele er for uoverskueligt, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
De bedste hilsner BørneBrevkassen