Kære pige på 13 år.
Tusind tak for dit brev, som meget ærligt beskriver, hvordan du har det lige nu og her.
Jeg kan godt forstå, hvis du har svært ved at sove, når alle de tanker du nævner her, endelig får lov til at få lidt plads. Sådan er det tit, hvis ens liv rummer lidt mange udfordringer. Så kan man have tendens til at glemme sig selv helt. Det lyder som det, du også beskriver her. Og så er det først til allersidst, når man har et enkelt øjeblik alene, at man får mærket efter i sin egen krop.
Det er bestemt ikke særlig sundt for dig at have det sådan. Du beskriver, at din familie har været ramt hårdt af hashmisbrug og sygdom, så det er slet ikke underligt for mig, at du går rundt og har det svært i øjeblikket. Jeg vil forsøge så godt, jeg nu kan med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre.
Jeg vil faktisk ikke fokusere ret meget på dine søsters, dine forældres eller din mormors situation lige nu. Jeg vil gerne fokusere på dig. Når jeg skriver det, er det ikke fordi jeg ikke godt ved, at det der sker rundt om dig, naturligvis er årsagen til mange af dine bekymringer. Men jeg skriver det, fordi dette svar og den tid du bruger på at læse det, alene er til dig. Du er i fokus nu.
Det lyder som om, at du møder stor forståelse fra bl.a. din mor, som prøver at få hjælp til dig. Men desværre fornemmer jeg også, at det ikke helt er lykkedes endnu. Er det korrekt? Det er sådan, at hvis man har det, som du beskriver – altså har svære tanker, gør skade på sig selv og har svært ved at sove, så har man ret til hjælp.
Jeg ved ikke, om du har været en tur forbi din læge? Lægen er nemlig nøglen til at blive henvist videre til noget professionel hjælp, fx i form af en psykolog eller terapeut. Hvis din mor har mulighed for at tage med dig derhen, vil det være et rigtig godt skridt på vej i den rigtige retning for dig. Hvis du fortæller lægen, du du har fortalt mig – eller viser lægen dit brev hertil, så har du helt sikkert krav på hjælp!
Når man skader sig selv, som du beskriver, er det oftest for at fjerne tankerne og den “indre smerte” man kan føle. Men problemet er, at du kun føles lindrende i meget kort tid. Derudover kan det også føre endnu mørkere tanker med sig. Du nævner selv det her med at “ende det hele”, og det gør mig bekymret.
En psykolog vil også kunne hjælpe dig med at finde alternativer, dvs. andre måder du kan dulme dine tanker på, end ved at skade dig selv. Det kræver hårdt arbejde for det er en vane, der skal ændres. Men ikke desto mindre er det en vane, som kun gør situationen værre for dig. Desværre. Men det er der råd for, og der er professionel hjælp guld værd.
Der findes en del gratis psykologtilbud også. Det afhænger en del af, hvilken kommune du bor i. Måske din mor kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke tilbud der findes, der hvor I bor? Hvis ikke hun har overskud, kan du også altid ringe eller skrive ind til Børnetelefonen på 116 111. Så kan vi hjælpe dig videre.
Dit brev viser, at du ikke bare er modig og handlekraftig, men også at du ønsker også at ændre på dit liv og tage ‘kontrollen tilbage’, og ikke kun fokusere på alle andre. Det er en fantastisk start, og jeg håber du kan bruge dit mod til at følge mit råd om henvisning fra lægen.
Har du brug for at tale mere om det, eller om andet der fylder – så er du altid velkommen her og på Børnetelefonen.
Du har ret til at have det trygt og godt, og jeg ønsker for dig, at du vil gøre brug af den ret.
Kærlig hilsen
Børnetelefonen
