Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Hej jeg en pige på 14

vil dø laer skader på mig selv hver dag har cuttet i flere år pg mobning

hvad skal jeg gøre

håber i ka hjælpe mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tusind tak fordi du skriver til BørneTelefonen om dine svære tanker. Jeg vil rigtigt gerne gøre mit bedste for at hjælpe dig.

Det er meget bekymrende, at du gerne vil dø. Det har du faktisk ret til at få hjælp til. Vidste du mon det?

Jeg tror også, at det er vigtigt, at mobningen bliver stoppet hurtigst muligt. Det er aldrig i orden, når nogen mobber, og det er meget alvorligt at mobbe.

Jeg tænker på, om mobningen sker i skolen eller i fritiden? Hvis det sker i skolen, så har skolen pligt til at hjælpe dig. De skal have en anti-mobbeplan. Alle børn har nemlig ret til at gå i en skole, hvor ingen bliver mobbet, og hvor de kan føle sig trygge.

Hvis du fortæller eller skriver det til din lærer eller en anden voksen på skolen, så skal de altså hjælpe dig. Har du mon prøvet det? Måske kan dine forældre hjælpe dig med at få de sagt i skolen, eller en veninde? Hvis skolen ikke gør noget for at hjælpe, så har du ret til at klage over det. Det kan man gøre ved at sige, at man klager eller skrive det. Her kan du ser mere om, hvordan man kan klage

Hvis mobningen sker i fritiden, håber jeg, at du også vil fortælle det til dine forældre. De har ansvaret for, at du har det godt, og de skal hjælpe dig. Hvis du fortæller dem det, så har de mulighed for at hjælpe dig.

Det gælder også selvmordstanker og cutting. Dine forældre skal sørge for, at du har det godt. Lige nu lyder det som om, at du har det svært, og det skal du selvfølgelig have hjælp til. Har du prøvet at tale med din mor eller far om det – eller måske er der en anden, som du kan snakke med? Det er i hvert fald vigtigt, at der er nogen tæt på dig, der ved hvordan du går og har det. Så de kan hjælpe dig og få stoppet mobningen.

Nogle gange er det svært at tale om det, men måske ville det være nemmere for dig at vise dit brev og mit svar til din mor eller far, en anden voksen eller ven?

En anden voksen kunne være skolen sundhedsplejerske, din læge, en voksen fra din familie eller en lærer. Hvem tror du ville være den bedste at fortælle det til?

Jeg synes i hvert fald ikke, at du skal gå og have selvmordstanker, cutte og blive udsat for mobning længere. Det er mange svære tanker og følelser at bære på helt selv. Der er brug for at nogen hjælper dig, så du kan få det godt.

Derfor håber jeg, at du vil overveje at fortælle det en god voksen, så du kan få hjælp hurtigst muligt. Det har du ret til.

Hvis du har lyst, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med os her: https://bornetelefonen.dk/chat/. Så kan vi snakke om dine tanker om selvmord, eller vi kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre for at få hjælp. Du bestemmer, hvad vi taler om. Vi er her for at hjælpe.

Det lyder heller ikke særligt rart, at du laver skader på dig selv og har cuttet i flere år på grund af mobning. Men jeg kan sagtens forstå, at det nogle gange kan føles som den bedste løsning. Er det sådan du har det?

Måske har du lyst til at kigge på vores side om selvskade her: Selvskade. Der kan du læse om, hvad man kan lave i stedet for at skade sig selv. Eller du kan prøve at lave din egen handleplan, hvis du har mod på det.

Du kan også få rådgivning hos LMS. De ved rigtigt meget om selvskade. Ligesom BørneTelefonen er det anonym rådgivning. Du kan tale med dem her: Selvskade. Her kan dine forældre også få hjælp, så de kan hjælpe dig.

Derfor håber jeg, at du vil overveje at fortælle det en god voksen, så du kan få hjælp hurtigst muligt. Det har du ret til.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat