Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

selv skade

Hej
jeg er en pige på fjorten år, jeg har mistet min storesøster til cancer. Jeg har været inde i en depression, og har skåret i mig selv flere gange. Jeg vil gerne spørge om der findes steder hvor man måske kan få hjælp til at stoppe, jeg føler jeg er blevet afhængelig af at skade mig selv.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Jeg er ked af at høre, at du har mistet din storesøster til cancer, og jeg kan godt forstå, det har påvirket dig meget. Det er super sejt gået af dig, at du har overskud til at bede om hjælp, nu hvor du er bekymret for, om du måske er ved at blive afhængig af at skade dig selv.

Jeg ved ikke, om du kender landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade..? I hvert fald har de en god hjemmeside og flere forskellige tilbud om rådgivning, som jeg tænker, du måske kan have glæde af. Du kan tjekke det ud her og se, om det kunne være noget for dig... www.selvskade.dk

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du mon har gået i en sorggruppe med andre unge efter du mistede din søster? Hvis ikke du har det, så vil jeg anbefale dig - sammen med dine forældre at tjekke kræftens bekæmpelses hjemmeside og læse om deres sorggruppetilbud. klik her >>

Du er naturligvis også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du gerne vil snakke med en af vores dygtige rådgivere.
Mange kærlige hilsner fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat