Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer og egoisme førte til selvskade…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
Tak for dit brev. Jeg synes, det er rigtig godt, at du skriver til os, for jeg kan godt høre, at du har brug for at snakke med nogen om, hvordan du går og har det. Jeg forstår godt, at du synes, det er svært derhjemme med de ting du beskriver, og det virker ikke rigtigt som om, du har nogen du kan tale med om, hvordan du har det med dig selv. Jeg kan forestille mig, at det ikke altid er nemt med en søster, der har smerter, og som kommer til at irritere dig, men det er godt at høre, at I også kan have det fint sammen indimellem.
Jeg forstår godt, at du er ked af, du kom til at rive dine lår til blods. Jeg tænker nu, at dine sår nok forsvinder igen med tiden, så du kan vise dine ben frem igen. Men det kan godt tage noget tid.

Det gør mig bekymret for dig at høre, at du har tænkt på selvmord. Det er tanker, man altid skal tage alvorligt - ligesom du jo også gør- bl.a. ved at skrive her til BørneBrevkassen. Det lyder godt, at der også er ting, som du glæder dig til fx. at din BJD snart kommer. Det er godt at have noget, du kan glæde dig over, selvom tingene ikke altid går godt derhjemme. Når man har ting, man ser frem til, er det ofte en stor hjælp, når man kæmper mod triste tanker... Måske kunne du finde flere ting, som du kan glæde dig over..?

Du beskriver de ting, som du ikke kan lide ved dig selv, men måske kunne du prøve at finde nogle ting, som du godt kan lide ved dig selv..? Det kan godt være en hjælp for nogle at beslutte sig for at tænke noget godt om sig selv, mindst en gang om dagen i stedet for at tænke på de ting, man ikke kan lide. Det kan være en hjælp til at få det bedre med sig selv.
Jeg tænker også, det kunne være rigtig godt for dig  at komme til at tale med en eller flere voksne, som du har tillid til og som kan hjælpe dig, og måske din familie med at få det bedre. Kender du mon en voksen, du kan tale med? Du skal nemlig ikke alene gå rundt og have fornemmelsen af, at du er spild af plads. (Og det er min erfaring at man lettere får det godt igen, hvis man har nogen at tale med om de tanker, man gør sig...)

Når du får svaret her, har du måske allerede fået juleferie, så måske bliver du nødt til at vente til ferien er slut. Men jeg tænkte på, om du mon kunne tale med en lærer om, hvordan du har det? Der er også en sundhedsplejerske på skolen, som du måske kunne tale med? Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor du kan snakke med en rådgiver om hvilke muligheder der er for at få hjælp, der hvor du bor. Jeg håber, at du får en god juleferie på trods af de ting, som ikke er så rare.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat