Kære Mie,
Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at du beder om hjælp - jeg vil gerne prøve at hjælpe dig. Der er nemlig ingen mennesker - børn og unge - der fortjener at have oplevet det du har i dit skoleliv.
Du fortæller, at du er blevet mobbet i gennem hele din tid i folkeskolen, og at det har medført, at du begyndte at skære i dig selv og at du også skader dig selv på andre måder. Du fortæller også, at du ikke rigtig kan komme af med det, og at du er usikker på, om du mon er blevet afhængig af det. Mon det er rigtig forstået..?
Jeg kan godt forstå, hvis du bliver usikker i sær, hvis du oplever, at de gamle tanker er kommet frem igen efter bl.a. et skoleskift.
Jeg kan forstå, at du har talt med din støttelærer og diætist om dine handlinger og tanker, men at de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre for at hjælpe dig. Mon du har talt med andre voksne, om dine mobbeoplevelser og hvad de har gjort ved dig..?
Har du mon talt med dine forældre om, at du føler at nogen af de svære tanker, følelser og handlinger er vendt tilbage..? Jeg ved ikke, hvor tæt på, rent følelsesmæssigt, du er på dem. Men tror du, at du måske på et weekend besøg der hjemme kan fortælle dem om dine bekymringer..?
Uden at vide det med sikkerhed tænker jeg, at de gerne vil vide, hvordan du har det, så de på den måde kan støtte og hjælpe dig bedst muligt.
Jeg tror på, når man har det svært, er ked af noget, eller når man føler at ens liv er gået i hårdknude eller at tingene kører i ring, at det hjælper at tale med et andet menneske om det. Ting, oplevelser, tanker og følelser kan ofte vokse og blive uoverskuelige, hvis man går rundt med dem helt alene...
Det jeg prøver at sige er, at du måske skal prøve at finde en anden voksen (hvis du ikke føler at hverken dine forældre, støttelære eller diætist kan hjælpe dig) du har tillid til, som vil og kan støtte og hjælpe dig - lytte til dig og give dig et kram, når du trænger til det. Tror du, at du kan det..?
Det kan være en venindes mor, et familiemedlem, en voksen fra dit fritidsliv...
En anden mulighed kan være, at du tager kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade(LMS). De tilbyder både personlig-, telefon-, chat- og mailrådgivning til børn og unge. Du kan læse mere om dem > her
Dine forældre, støttelærer og diætist kan også få mere viden, ved at læse om trangen til at skade sig selv, og de muligheder der er for at hjælpe. Så har de også mulighed for at støtte dig i processen. På hjemmesiden, er der i hvert fald en mase viden, også om deres rådgivning.
Til sidst får jeg lyst til at sige til dig, at mobningen af dig aldrig kan være din skyld. Når der finder mobning sted i skoleklasser handler det oftest om, at der er skabt nogen rigtige dårlige og uheldige måder at være sammen på. Det er gået hen og blevet okay at kalde hinanden for øgenavne og grimme ting, det er blevet okay at ignorere og holde bestemte elever uden for, okay at slå, spytte og sparke osv.
At få mobning til at stoppe og forsvinde handler ikke kun om at mobbeofferet (i dette tilfælde dig) ændrer adfærd eller at mobberen (dine tidligere klassekammerater) stopper eller finde et andet mobbeoffer. Det handler om at hele klassen tager ansvar også dem der "bare" står på sidelinjen og ser på. Dette kan ofte bedst lykkes hvis både lærere og forældre aktivt går ind og hjælpe hele klassen.
Du skal vide, at du er meget velkommen til at ringe eller SMS'e til BørneTelefonen på telefon 116 111 eller at logge på UngeChatten, hvis du har brug for at tale din situation yderligere i gennem med en af vores dygtige rådgivere der. De vil gerne lytte og hjælpe dig.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen
