Kære pige på 16 år
Tak for dit brev. Jeg hjælper dig gerne, så godt som jeg nu kan.
Hvor er det godt at høre, at du ikke er selvskadende mere. Det er rigtig flot kæmpet og du er et stort forbillede for andre, der har været i en ligende situation som dig. Vi har alle en fortid med i bagagen - noget godt, andet skidt, og det er fuldt ud forståeligt, at det kan være svært at tale om sin fortid med nye mennesker, man møder på sin vej, for hvad kommer det egentlig dem ved?
Ud fra det du skriver i dit brev, så tænker jeg, at du er en sej og modig person, der tør at stå ved hvem du selv er. Så når folk spørger ind til dine ar er det bedste måske bare at fortælle dem, at du selv har lavet dem i en periode, hvor det var svært? Du behøver ikke fortælle detaljer, men kan oplyse de nysgerrige om, at du på et tidspunkt havde det meget svært, og det ikke sådan mere - så du er ok nu og har haft det godt længe. Måske er der andre der kender til at skade sig selv, der er i hver fald mange unge piger og drenge, som taler med os om det.
Jeg tænker at dine ar altid vil være der, så hvis du føler dig klar, så er det bedste nok at acceptere dem, som en del af dig. Det er måske også muligt at skjule dem, med feks foundation, eller du kan tale med din læge om andre måder at reducere synligheden af arrene - måske med laserbahndling eller hvad der kan virke bedst.
Jeg kan ikke tage beslutningen for dig, men jeg fornemmer en stærk pige i dig. Måske kan du mærke efter i dig selv om, du har lyst til at fortælle det, til hvem du har lyst at fortælle eller ikke fortælle det. Det er din ret og ingen kan kræve et svar af dig, hvis du ikke er ok med det. Jeg tror på, at du bedst mærker, hvad der er bedst for dig.
Du kan også kigge på www.selvskade.dk - måske er der nogen, der også har gode råd til det med at fortælle om ar?
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
