Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Papmor

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

 

Selvom det er store og svære ting, har du beskrevet det så godt, at jeg sagtens kan forestille mig, hvordan du har det. At komme ok igennem en skilsmisse og stoppe med at selvskade, er nogle store sejre, du har opnået i dit liv. Dine forældre søgte hjælpen til dig, og der var garanteret meget, du selv skulle gøre for at komme ud af selvskaden. Det kræver noget af en styrke, som du har. Det er sejt og flot! Måske kan du bruge noget af den samme styrke nu? 

Det lyder bestemt ikke rart at bo hos din far og papmor. Psykisk vold er ligesom fysisk vold, og som du skriver, så virker det skræmmende - og begge former for vold er ikke lovlige. Psykisk vold, kan man måske se som at blive slået psykisk, og det er på ingen måde ok. Jeg er bekymret for, at din papmor ikke kan finde ud at at stoppe den psykiske vold, som hun udsætter dig for. Har du mon nogensinde fortalt om volden til en voksen, f.eks. din mor? Det er en ting, der er vigtigt at få delt med en voksen. På den måde kan du få den rigtige hjælp. Du har ret til en bo et sted, hvor du føler dig tryg, og hvor der bliver passet godt på dig.  

Det lyder som om, at du har prøvet at fortælle din far, at du gerne vil bo hos din mor? Har du mon også talt med din mor om det? Jeg synes, du skal starte med at fortælle din mor om, hvordan det er at bo med din far og papmor, og at du hellere vil bo hos din mor. Din mor vil sandsynligvis gerne hjælpe dig og passe på dig, og hvis det ender med, at du skal bo hos hende, er det vigtigt, at hun kender til, hvordan det var hos din papmor og far. Kunne du mon tale med hende om det? 

Du har ret til at sige, hvad du mener og ret til at blive hørt i sager, der handler om dig. Når det handler om noget med skilsmisse, så har du en rettighed, der kaldes for initiativretten. Det betyder, at du kan du bede Statsforvaltningen om at holde et møde med dine forældre. Du har nemlig ret til at blive hørt af Statsforvaltningen, hvis der er noget, du ikke har det godt med – f.eks. at du hellere vil bo hos din mor, fordi det er for hårdt at bo hos din far og papmor. Statsforvaltningen skal høre på det, du fortæller og finde ud af, om det vil være det bedst for dig, sammen med din mor og far.

Du kan ringe ind til Statsforvaltningens Børnenes Skilsmissetelefon, hvis du har brug for at bruge din initiativret: 20 600 550 http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8905 De kan hjælpe dig med, hvordan du skal gribe det hele an. Vælger du at bruge din initiativret, vil Statsforvaltningen indkalde dine forældre til en møde, hvor de taler om dine ønsker og hvad der er bedst for dig. Hvis du har brug for støtte til at ringe ind til Børnenes skilsmissetelefon, kan din mor eller måske din lærer hjælpe dig med at ringe?

På BørneTelefonen har vi også bisiddere, der hjælper børn med at tale med kommunen og Statsforvaltningen, hvis de ikke har det godt. Bisidderne sørger for, at man får sagt det, man gerne ville, og at man bliver hørt. Måske har du lyst til at få en bisidder? Du kan læse lidt mere om det her: 

Jeg håber, at du gør, hvad der føles rigtigt for dig. Alle børn har ret til en godt og trygt liv, og det meget flot, at du er i gang med at skabe det for dig selv. Selvom din far ikke er enig i, at du hellere vil bo hos din mor, så er det vigtigt, at du bor der, hvor du har det bedst.

Du er altid meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen. Vi står klar til at hjælpe dig eller fortælle mere om initiativretten eller bisidderne.

Det kan også være, at din mor har brug for at tale med vores ForældreTelefon 35555557, her kan voksne få gratis rådgivning. 

 

Jeg sender dig de allervarmeste tanker og krydser fingre for dig!

 

Mange hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat