Brev

Nemmere at tage kniven.

Hej, BB.
Jeg er en homoseksuel dreng der sådan ikke lige frem kan kontrollere sig. Lige nu ligger jeg på hospitalet fordi jeg har røget 120 cigaretter. 
Jeg tænker meget på selvmord og jeg har prøvet det 27 gange.
Når min mor beder mig om at lade være med at snakke f. eks. så begynder jeg og grade og de næste få minutter tænker jeg bare på hvor kniven/saksen ligger og hvor er der plads til at cutte.

Jeg har psykiske sydomme og måder jeg kan glemme på at jeg er unormal er cutte/drikke/ryge. Jeg har en net-kæreste der støtter mig siden jeg fortalte ham hvad jeg gør ved mig selv. Men det hjælper kun lidt. Jeg kan ikke stoppe selv med tanken at han vil blive skuffet.

Jeg har været på psykiatrisk behandling i et år. Men jeg fortalte dem aldrig at jeg cutter. Jeg har intet selvtillid. Jeg kan ikke li’ når der er nogen der kigger på mig, sidder for tæt på, snakker til mig eller i nu være – rører ved mig på nogen måde. Det eneste der gør mig glad er nok tanken om at kramme min kæreste. Men han bor i Florida. Så det er ret urealistisk.

Er der nogen måder til at få sig selv ikke at gøre det? Jeg har prøvet med at skrive mine følelser ned og det hjælp men det er som sagt nemmere at nå hen til kniven. Jeg har prøvet at snakke med mig selv men det minder mig om hvor tåbelig jeg er. Høre musik – hjælper slet ikke. Selv om jeg er meget musikglad menneske så for det mig i nu mere til at grade og gøre selv skade. Jeg vil meget gerne stoppe. Og være normal.

Jeg har haft en ret hårdt fortid. Min far døde af kræft ,bl. a., mens jeg var 4 år og den dag min mor fortalte mig det. Jeg kan stadig huske hvordan det hele mistede meningen. Fra den dag af kan jeg huske hver eneste dag hvor jeg grad. Jeg har ikke nogen glade minder.

Jeg ser også meget anderledes ud. Blåt, langt hår. Går nogen gange med make up. Jeg tænker på alle de ting jeg kunne havde blevet hvis min far var der. Jeg kunne havde været normal, heteroseksual, glad, være den bedste til matematik på skolen. Men nej. Jeg er en psykosyg, indelukket fucking bøsse. Undskyld hvis der er nogen fejl, jeg grader og jeg kan ikke se noget p. g. a. tårer. Tak for at du har læst det.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du på 13 år.

Mange tak for dit brev og for, at du vil dele nogle af dine tanker om dit liv med os her i BørneBrevkassen. 

Jeg kan tydeligt se på dit brev, at du har det svært. At have haft så mange selvmordsforsøg og gå i så stor sorg som du gør, må være rigtig hårdt.

Du fortæller, at du har været i behandling på psykiatrisk afdeling over en længere periode, og for tiden er indlagt efter et overforbrug af cigaretter. Du har sikkert været igennem adskillige behandlinger af psykiatere, psykologer og andre indenfor sygehus væsnet? Men måske føler du dig alligevel ikke hørt og set for den, du er? 

Jeg tænker, at du har brug for nogen der kan lytte til dig og den sorg, som du bærer og har båret siden du mistede din far, da du var 4 år gammel..?

Når man bliver udsat for et så stort tab, har de fleste brug for at hele. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man heler og får sagt farvel til det mennske, der ikke er mere. Når et menneske går bort, er det ikke kun mennesket der forsvinder, men også de drømme, håb og forventninger, der var knyttet til det menneske.

Du fortæller det ikke direkte, men jeg tænker, at du må savne din far meget og de ting, som du nu går og drømmer om, at I skulle have sammen? Nogle gange kan det være godt at tale med en præst, hvis man går med en stor sorg - de fleste sygehuse har en præst tilknyttet og plejepersonalet kan hjælpe dig med at få kontakt til præsten, hvis du har lyst til det.

Du fortæller, at du har brug for at skade dig selv og har forsøgt at lade være ved at lytte til musik eller skrive dine følelser ned, hvilket indimellem har hjulpet. Nu vil du gerne holde op, men har svært ved det.
 
Jeg tænker, at når livet er så barskt for dig, så er der en grund til, at du indimellem har brug for at skade dig selv. Det lyder til at du kender til "krisekortet", hvor man finder andre løsninger istedet for at skade sig selv - men at det ikke helt har virket for dig.

Dit næste skridt kan derfor være at spørge dig selv, hvad det er der sker, når du får skæretrang? Hvad er der sket? Hvad er det for en følelse der fylder i dig? Ensomhed/svigt/skyld/savn eller en helt anden? Hvad er det der gør ondt? Hvad kan du gøre ved det? Er det noget, der kan ændres på eller er det noget du skal lære at acceptere, at det er som det er?

Først når du finder frem til dette, vil du kunne stoppe med at skade dig, selv, da det er væsentligt at finde frem til disse ting, før du kan hele og blive et med dig selv. Det kan være en langvarig proces, og nok noget som du har brug for at få hjælp til fra en psykolog eller anden behandler.

Det kan også være, at du har brug for at skrive til os en gang imellem? Det må du rigtig gerne, jeg kan dog ikke love dig, at du får svar hver gang.
Du er også velkommen til at kontakte BørneTelefonen på tel 116 111, eller skrive ind på UngeChatten, hvis du har brug for at tale med en anonym voksen.

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat