Nemmere at tage kniven.

Kære du på 13 år.

Mange tak for dit brev og for, at du vil dele nogle af dine tanker om dit liv med os her i BørneBrevkassen. 

Jeg kan tydeligt se på dit brev, at du har det svært. At have haft så mange selvmordsforsøg og gå i så stor sorg som du gør, må være rigtig hårdt.

Du fortæller, at du har været i behandling på psykiatrisk afdeling over en længere periode, og for tiden er indlagt efter et overforbrug af cigaretter. Du har sikkert været igennem adskillige behandlinger af psykiatere, psykologer og andre indenfor sygehus væsnet? Men måske føler du dig alligevel ikke hørt og set for den, du er? 

Jeg tænker, at du har brug for nogen der kan lytte til dig og den sorg, som du bærer og har båret siden du mistede din far, da du var 4 år gammel..?

Når man bliver udsat for et så stort tab, har de fleste brug for at hele. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man heler og får sagt farvel til det mennske, der ikke er mere. Når et menneske går bort, er det ikke kun mennesket der forsvinder, men også de drømme, håb og forventninger, der var knyttet til det menneske.

Du fortæller det ikke direkte, men jeg tænker, at du må savne din far meget og de ting, som du nu går og drømmer om, at I skulle have sammen? Nogle gange kan det være godt at tale med en præst, hvis man går med en stor sorg - de fleste sygehuse har en præst tilknyttet og plejepersonalet kan hjælpe dig med at få kontakt til præsten, hvis du har lyst til det.

Du fortæller, at du har brug for at skade dig selv og har forsøgt at lade være ved at lytte til musik eller skrive dine følelser ned, hvilket indimellem har hjulpet. Nu vil du gerne holde op, men har svært ved det.
 
Jeg tænker, at når livet er så barskt for dig, så er der en grund til, at du indimellem har brug for at skade dig selv. Det lyder til at du kender til "krisekortet", hvor man finder andre løsninger istedet for at skade sig selv - men at det ikke helt har virket for dig.

Dit næste skridt kan derfor være at spørge dig selv, hvad det er der sker, når du får skæretrang? Hvad er der sket? Hvad er det for en følelse der fylder i dig? Ensomhed/svigt/skyld/savn eller en helt anden? Hvad er det der gør ondt? Hvad kan du gøre ved det? Er det noget, der kan ændres på eller er det noget du skal lære at acceptere, at det er som det er?

Først når du finder frem til dette, vil du kunne stoppe med at skade dig, selv, da det er væsentligt at finde frem til disse ting, før du kan hele og blive et med dig selv. Det kan være en langvarig proces, og nok noget som du har brug for at få hjælp til fra en psykolog eller anden behandler.

Det kan også være, at du har brug for at skrive til os en gang imellem? Det må du rigtig gerne, jeg kan dog ikke love dig, at du får svar hver gang.
Du er også velkommen til at kontakte BørneTelefonen på tel 116 111, eller skrive ind på UngeChatten, hvis du har brug for at tale med en anonym voksen.

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen