Brev

Mobning, cutting og selvmord…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Hvor er det bare godt og sejt, at du har skrevet herind. Du er virkelig god til at sætte ord på, hvordan du oplever det svære i dit liv. Det er en styrke at kunne mærke efter, hvordan man egentlig har det. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe dig, for det kan godt blive anderledes!

For det første skriver du, at du bliver mobbet. Det er ikke okay, at der er nogen som mobber dig. Det må de ikke! Det er faktisk sådan, at lærerne på din skole skal være med til at skabe et godt miljø, sådan så der ikke er mobning. Mobning er nemlig oftest et udtryk for, at der ikke er så god stemning i klassen og det kan være en god ide at få hjælp fra voksne til at ændre på, hvordan det er i klassen. Jeg tænker derfor, om der er en lærer som du er mere tryg ved end de andre, og som du kunne tale med om alt det der sker? Jeg tænker, at det kan være en hjælp til, at det bliver anderledes og de voksne kan hjælpe med, at mobningen ophører. Det kunne samtidig også være, at man kan tage en snak i klassen omkring venskaber og uvenskaber, da det ud fra brevet lyder til, at der er grupperinger i klassen. Hvordan ville du mon have det med det? Nogle gange kan lærerne godt have travlt og derfor tænker jeg, at det måske kunne være godt, hvis du får sagt til læreren, at der er noget du gerne lige vil tale om, hvor I har god tid. Så ved læreren, at det er noget, som er alvorligt. For nogen kan det også være en hjælp at tænke igennem, hvad man gerne vil sige, sådan så man får sagt det man gerne vil. Ville det mon være en hjælp for dig? Du har i brevet givet eksempler på, hvad det er du bliver mobbet med. Det kunne måske være en mulighed at fortælle læreren om de ting, som du har skrevet i brevet og sige, hvordan du har det med det. Hvad tænker du om det jeg har skrevet? Jeg tænker, at ved at få ændret sådan som det er i skolen måske også vil ændre på, hvordan du har det.

For det andet, så skriver du, at når du kigger på dine arme, så bliver du ked af det, fordi det ikke er forbundet med noget rart. For nogen kan det at skære i sig selv opleves som en måde at kontrollere ens følelser på i øjeblikket. Selvskade er nemlig, som regel, bundet sammen med en eller flere situationer, man ikke ved hvad man skal gøre ved. Efter man har skadet sig selv, kan man blive meget ked af, at det er sket. Jeg ved ikke, hvordan du har oplevet det? Du skriver, at du har fortalt om selvskade til tre personer. Jeg tænker, at det er rigtig godt, at du har fortalt det til andre. Gad vide, hvem det er, som ved det?
Der er faktisk en hjemmeside omkring selvskade, hvor man både kan læse om selvskade, om andres oplevelser og så er der forskellige måder at få hjælp på. Hvis du går ind via det link der er nedenfor, så er der en oversigt over forskellige måder at få hjælp på. Man kan for eksempel ringe ind anonymt eller mødes i grupper, hvis man bor bestemte steder i landet eller få en støtteperson;

http://www.lmsselvskade.dk/saadan-faar-du-hjaelp/

Måske kan det være en hjælp for dig i forhold til at få det anderledes?

Derudover tænker jeg, at en hjælp måske ville være at tale med dine forældre om det. Du skriver ikke noget om dine forældre i brevet, men jeg tænker, at det for nogen kan være rigtig rart at tale med nogen, som man er tryg ved og som kan støtte en. Ville det mon være en mulighed at tale med dine forældre eller en af dem om det?

Jeg tænker, at dine forældre kan være en støtte for dig og de vil kunne hjælpe dig med, hvad der kan gøres, så det kan blive anderledes. Nogle gange kan det være svært at skulle sætte ord på noget, som fylder meget og som man er ked af. En mulighed kunne være at vise det her brev til dem. På den måde kan du vise dem, hvordan du faktisk har det. Hvordan ville det mon være for dig? For nogen kan det også være en hjælp at skrive nogle af de ting ned, som man vil sige, sådan så man får det sagt. Gad vide, hvilken måde der vil være bedst for dig?

Du skriver, at du har overvejet selvmord, men ikke rigtig tør. Det fortæller mig, at du alligevel har et håb om at liver er noget værd - hold fast i det! Alligevel tænker jeg, at sådanne tanker er det meget vigtigt ikke at være alene om. Som jeg skrev ovenfor i brevet, så tænker jeg at en hjælp kunne være at tale med dine forældre om det. En anden hjælp kunne måske enten være at tale med skolepsykologen på din skole eller sundhedsplejersken på skolen. De er professionelle personer, som kender til, at børn og unge kan have det svært og de kan hjælpe med, hvad der kan gøres, så din situation bliver anderledes. Hvordan ville det mon være at tale med en af dem? Ofte er det sådan, at de er der en eller flere dage om ugen på skolen, så en start kunne måske være at finde ud af, hvornår de er på skolen og høre dem om, hvornår du kan tale med en af dem. Hvordan ville det være for dig? Derefter kunne du måske aftale et møde, hvor du får fortalt om, hvordan du har det eller få vist dem det her brev.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 116 111 for at tale videre om noget af det, som du har på hjerte.

Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre for, at det hele bliver anderledes, for, som sagt – det kan nemlig godt blive anderledes. Du har vist rigtig meget mod og styrke ved at skrive herind og det tænker jeg, at du kan bruge til at få talt med andre omkring det.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat