Kære pige
Tak for dit modige brev. Det er godt, at du har skrevet herind, for du kan godt få hjælp til, at det hele kan blive anderledes. Hvad skete der egentlig, da ham du er forelsket i fandt ud af det? Hvad sagde han og hvordan reagerede du? Har du talt med ham om, at du faktisk gerne vil stoppe med det?
Som du vil kunne se af mit svar, handler den hjælp du skal have, om at involvere andre mennesker - især voksne! Erfaringen viser, at børn og unge har meget svært ved at stoppe selvskade ved egen hjælp. Det er nødvendigt at have nogen at tale med, for selvskaden er jo bare et symptom på at noget er galt. Så hvis selvskaden skal stoppe, skal man have fat i årsagen. Måske ved du godt det allerede?
Jeg tænker på, hvornår du begyndte at skære i dig selv og på hvordan du kan mærke, at du er blevet afhængig? Har du forsøgt at gøre andre ting, som kan få dig til at slappe af eller aflede dig, når du mærker trangen til at skære i dig selv? Jeg vil nedenfor skrive forskellige forslag til, hvordan du kan få hjælp. Du kan læse det og tænke over, hvad du tror, passer bedst til dig.
En måde du kan få hjælp på, er
gennem http://www.lmsselvskade.dk/ . Herinde står der forskellige måder, som du kan få hjælp på, bl.a. rådgivning og en mentor. Noget af hjælpen afhænger nemlig af, hvor man bor. Du kan derfor trykke på det her link:
http://www.lmsselvskade.dk/saadan-faar-du-hjaelp/
for at læse mere om det.
Du nævner ikke selv dine forældre, men for nogen kan det være rart at tale med sine forældre om det svære. De kan være en støtte og et sted, hvor man kan komme ud med sine tanker. De vil måske kunne hjælpe dig med, hvad den bedste form for hjælp er for dig og din familie. Hvordan ville du have det med at tale med dine forældre om det?
Jeg har talt med andre, som kan være bange for, hvad deres forældre vil sige. Er det noget du har tænkt over eller er det slet ikke et problem?
En måde at starte en samtale om selvskade, kunne for eksempel være at vise dine forældre, hvad der står om at være pårørende på hjemmesiden for selvskade. Linket er det her:
http://www.lmsselvskade.dk/for-paaroerende/
. Det kan måske være lettere at tale om det ud fra, hvad der står på hjemmesiden og på den måde få ideer til måder at hjælpe på. Når I har læst sammen om selvskade kan det måske åbne op for, at du kan sætte ord på, hvordan du oplever det. Giver det mening? Et andet forslag til at få startet samtalen om selvskade, er simpelthen at vise dem det her brev.
En tredje måde at få hjælp på er, hvis du henvender dig til sundhedsplejersken på din skole. Det er ikke på alle skoler, at sundhedsplejersken er der hver dag. Det kunne derfor være en start først at undersøge, hvornår hun er der, og så derefter forberede dig på, hvordan du vil få det sagt. Kunne det være en mulighed for dig? En sundhedsplejersketaler med mange unge der har det svært på forskellige måder og hun er uddannet til at kunne hjælpe. Hvis du mere har lyst til at tale med skolepsykologen om det er det også en mulighed. Måske vil det være en hjælp for dig at prøve at sige det højt for dig selv inden. Det kan nogle gange være rart at høre det blive sagt højt for sig selv inden man står overfor en anden person. Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111, og øve dig sammen med en rådgiver. Du er stadig helt anonym.
Hvis du mere har lyst til at tale med din lærer, så kan det også være en måde at få hjælp på. Hvilken lærer har du det bedst med og hvornår ville være et godt tidspunkt at tale med din lærer på? Ellers er en mulighed at kontakte din egen læge og få en tid, hvor du kan fortælle om, at du skærer i dig selv og gerne vil have hjælp til at få det stoppet. Din læge vil kunne give råd til, hvem der kan hjælpe dig. Virker det mon som en mulighed for dig?
Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med at finde frem til på hvilken måde du gerne vil have hjælp. Det er så stort af dig at bede om hjælp og være villig til at ændre situationen. Det kræver så meget viljestyrke.
Mange gode tanker fra BørneTelefonen.
