Kære pige på 14 årDet er meget omsorgsfuldt af dig at tænke, at vi får tid til at besvare flere breve, hvis dit eget brev er kort. Det er dog sådan, at vi besvarer så mange breve som muligt, uanset brevenes længde. Så selvom du ikke fik svar første gang du skrev, så er det godt du skriver ind igen. Så du er velkommen til at skrive ind igen, en anden gang.Det er en rigtig god idé at lufte sine tanker – sammen med andre og her, især på skrift, så de bliver nemmere at forholde sig til. Det gør de ofte, når de kommer ud af hovedet og ned på papir, hvor man kan se dem sort på hvidt – eller deler dem med nogen her i brevkassen. På den måde kan det nogle gange blive lettere at overskue, hvad det er, man tænker og føler, og derved kan det måske også blive nemmere at holde det ud og gøre noget ved det. Mon du kan genkende de følelser da du skrev ind?Det lyder som om, at du har rigtig svært ved at overskue dit liv og situationen lige nu. Det er heller ikke altid, at det er til at vide, hvad det handler om og hvad man skal gøre ved det. Men det er tydeligt, at du gerne vil finde andre måder at løse problemerne - at du virkelig prøver at gøre mange ting for, at det skal blive bedre. Det er en styrke du har, som er god for dig og hjælper dig i den retning, som virker bedst for dig. Det er flot, at du bruger den styrke samme med dine evner til at skrive. Det giver mig en god forståelse og indsigt i, hvad det er du ønsker og håber på bliver anderledes. Det kræver stor selvindsigt og det fornemmer jeg også, du har. Der kan være mange ting, der spiller ind på, hvordan man har det. Der kan være forskel fra dag til dag, og også fra minut til minut… Mon du også mærker det sådan? Jeg vil skrive lidt om, hvordan jeg ser det kan hænge sammen og give dig nogle forlag til, hvad du kan gøre for at få det bedre.Noget af det, der kan spille ind er puberteten og de mange forandringer, der sker - både følelsesmæssigt, med din krop (menstruation, bryster, hår) og de måder man tænker over tingene og livet. I puberteten er man i overgangen mellem barn og ung, hvor kroppen gennemgår stor forvandling, du bliver mere og mere selvstændig og selvbevidst, og du kan opleve, at dine følelser og dit humør forandrer sig fra det ene øjeblik til det andet. Det kan give forvirring og det kan være svært helt selv at finde ud af, hvem man er, hvordan man har det – for det skifter hele tiden. Det er her, jeg tænker, at det snakke med nogen om kan være en hjælp. Som du selv er inde på, kan det være en psykolog. Det kan også være at dele det i en dagbog, både de gode og dårlige ting, der sker. Så du får det ud på skrift og kan kigge på det og tænke over, hvad der vil godt at gøre. Du skriver, at du har en spiseforstyrrelse, og at du skader dig selv. Dette kan være et udtryk for, at der er områder i dit liv eller omkring dig selv, du følelsesmæssigt måske har svært ved at finde dig til rette i. Nogen gange kan det handle om, at man er ved at drukne i alle de krav og forventninger, der er til dig. Mange teenagere tænker rigtig meget over, om de er gode nok, som de er, og at andre sikkert er meget bedre til alt og har det meget bedre. Det kan være, at du selv har en stærk fornemmelse af, hvad det handler om for dig.For nogle bliver det hele for meget, og man kan få det ligesom dig. Samtidig synes man måske også, at ens forældre er irriterende – ikke forstår hvad det handler om, og der opstår let konflikter, fordi de måske har svært ved at se, at deres datter ikke længere er et lille barn. Så man kan sige, at både du og dine forældre står et sted i jeres fælles liv, hvor der sker rigtig mange ting, som rykker og rusker i jer. Du står midt i det, det er dig og dine følelser som er spil. Det kan være så svært at finde vej. Det kan måske lyde skørt, men det er også en udviklingsproces, som du og dine forældre ofte må kæmpe sig igennem med blod, sved og tårer. Det er ofte en hjælp, hvis man har mod på at dele det svære og støtte hinanden i at finde vejene i livet…Hvad mon du tænker om, det jeg skriver her? Kan du genkende noget af det, og vil det være noget, du vil overveje?
I det du skriver lyder det til, at dine forældre bekymrer sig om dig og gerne vil hjælpe dig. Derfor er det rigtig vigtigt, at du, så ærligt som muligt, fortæller dem, hvordan du har det. Ellers kan det være svært for jer at finde den hjælp og støtte, som du får mest glæde af. Selvom man måske synes, at de bare burde kunne se og forstå, hvad man gennemgår, så er mange forældre til teenagere faktisk ofte i vildrede, fordi de ikke kan læse deres barns tanker. Derfor er åbenhed en meget stor og vigtig ting, så man bedre kan forstå hinanden.Når du skriver, at du burde skrive kærlighedsbreve og male med pensler i stedet for at skrive selvmordsnoter og skære i dig selv, så fornemmer jeg også et stærkt håb om, at det kunne være anderledes. Et håb om et mere ubekymret teenageliv med overskud til at være sammen med veninderne og vennerne. Et håb om det almindelige liv, som du har ret til at have. For det har du. Du har ret til et godt liv, og det fornemmer jeg tydeligt, at du kæmper rigtig meget for at få.Jeg kan godt forstå, det må have været frustrerende at få at vide, at der ikke var hjælp at få fra kommunen, for ud fra det, du har fortalt her i brevet, er det tydeligt, at du har brug for, at nogen hjælper dig – nogen med erfaring i at hjælpe unge, der har det svært. Det har kommunen faktisk pligt til at sørge for, så det var rigtig godt, at du ikke bare ville affinde dig med den besked, men i stedet skrev her til BørneTelefonen. Vi kan faktisk godt hjælpe dig med at få sat gang i den hjælp fra kommunen, som du har ret til, og som du fortjener.Her på BørneTelefonen har vi hjulpet mange børn og unge, som følte, at det var svært at forstå, hvad der foregik, når de skulle snakke med dem fra kommunen. Og som følte, at de ikke fik den hjælp, de havde brug for.Vi kan give dig en bisidder fra BørneTelefonen, som snakker med dig og hjælper dig med alt, hvad der har med kommunen at gøre. Og som hjælper dig med at få sagt alt det vigtige, så de voksne lytter til dig. En bisidder er ekspert i børns rettigheder og er på din side.Du kan få en bisidder ved at ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116111 eller på chatten. Vi sørger for, at bisidderen kontakter dig senest dagen efter (eller om mandagen hvis det er i weekenden), så I kan få snakket sammen og fundet ud af, hvordan bisidderen skal hjælpe dig videre. Du beholder din bisidder, så længe du har brug for hjælpen – vi giver ikke op, før du har fået den behandling, du har ret til.Du skal vide, at vi rigtig gerne vil hjælpe dig, og jeg håber, du vil finde noget af den samme styrke, som da du skrev brevet her, og kontakte os, så du kan få den hjælp, der vil være bedst for dig, for det fortjener du.De kærligste tanker fra BørneTelefonen