Mit hårde liv
Hej…
Jeg er en pige på snart fjorten år. Jeg har aldrig haft selvtillid foran andre, og jeg er meget genert. Det sidste stykke tid i mit liv har været meget hårdt. Først mistede jeg min bedste veninde da hun skulle flytte, og det er svært at holde kontakten når hun bor så langt væk.
Jeg fandt hurtigt to andre piger som blev mine bedste veninder, men den ene begyndte at kritisere mig. Enten var der noget galt med min make up, så var der noget galt med mit hår, ellers var det mit tøj, og nu synes hun også at jeg er helt vildt blondine dum og nogen gange snoppet. Hun virke ikke rigtigt somom hun kan beslutte sig for om hun kan lide mig eller ej.
Jeg kan ikke lide hende længere, og har prøvet at undgå hende. Men det er svært når den anden pige er blevet min bedste veninde. Hun er den første bedste veninde som jeg føler jeg kan fortælle alt til. Men hende den anden kan åbenbart ikke se hvor ked af det jeg bliver når hun fortæller mig at jeg har for meget mørk make up på, mit tøj er for kedeligt og sort og at mit hår har en grim farve, da det har været farvet og farven ikke vil gå ud.
Men som jeg sagde er jeg meget genert og jeg hader at blive sur på folk og fortælle dem hvordan jeg har det med dem. Jeg kan bare ikke lide at gøre folk ked af det. Men det er ikke kun veninder jeg har det dårligt med. Der er en dreng jeg er forelsket i, og han er også forelsket i mig. Men vi bor meget langt fra hinanden, og har prøvet at være i et forhold, men han synes det var for svært pågrund af afstanden, så han slog op for to dage siden. Det var meget hårdt for mig.
Jeg pjækkede i to dage. Og om aftenen den sidste af dagene besluttede jeg mig for at cutte. Det var noget jeg havde overvejet længe fordi mit liv bare generelt ikke er særlig godt. Jeg havde bare ikke turde at gøre det. Men den smerte jeg havde da han slog op var forfærdelig, så derfor besluttede jeg mig for at gøre det. Jeg fandt en saks og en passer. Jeg vidste hvad jeg ville cutte. Et hjerte. Jeg skar ikke helt igennem. Kun lige så det ikke blødte. Men jeg nød smerten. Det at jeg ikke tænkte på alle de dårlige ting der er i mit liv, var fantastisk.
Men jeg har fortrudt det nu. Da det er et ret stort hjerte jeg lavede. Men jeg er bange for at jeg ikke kan lade være en anden gang hvor der sker noget, der gør mig så ked af det. Jeg vil ikke være cutter. Men allugevel har jeg den tanke ‘hvis det hjælper mig hvorfor då ikke bare gøre det?’ Jeg håber at i kan hjælpe mig.
Hilsen mig!
Ps. Jeg undskylder at brevet ikke er rettet igennem, men jeg skrev det fra min mobil, så det var lidt svært.
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.