Kære 21-årige.
Tak for dit brev. Det er aldrig åndssvagt at bede om støtte og råd, og det er uanset om man er 12 år, 21 år eller 45 år. Hele livet igennem vil du opleve at støde ind i udfordringer, og vi som mennesker ikke klare dem alle selv. Vi må finde alliancer, som vi kan støtte os op ad. Jeg håber, jeg kan guide dig til at finde støtte og konkrete redskaber, du kan bruge.
Jeg kan forstå på dit brev, at du tidligere i livet har kæmpet mod overspisning og selvskade. Det er du ikke alene om. Statistikken viser at op mod 40.000 danskere har samme udfordring. En del af dem snakker vi også med her på BørneTelefonen.
Du skriver, at du ”har mistet kontrollen over alting”. Det bliver jeg lidt nysgerrig på. Hvad er det mon helt præcist, du føler, du ikke kan kontrollere? Det jeg nemlig lægger vægt på i dit brev, er at du netop har gennemført første semester af dit studie, og at du glæder dig til det næste. Det lyder som om, at det er en rigtig positiv og spændende udvikling, du der er i gang med.
Når det så er sagt, så er du også lige flyttet hjemmefra. Selvom både start på uni og flytning umiddelbart er gode ting, så er det stadig to ret store forandringer i dit liv. Jeg tænker derfor også, om det måske er dét, du og din krop reagerer lidt på?
Det er meget naturligt, når der sker så meget nyt i ens liv, og både krop og sind bruger meget energi på dét. Og i sådanne tilfælde kan andre gamle ’vaner’ dukke frem fra skjulet. Det lyder som om, at du har en god fornemmelse af dig selv og din krop. Du ved, hvad der er godt for dig (fx sund mad og motion), men kan alligevel i øjeblikket have svært ved at gøre det rette. Jeg hæfter mig dog særligt ved, at du har prøvet denne udfordring før. Overspisning, som jo i sig selv er selvskadende, har du altså tidligere fået minimeret. Det er et kæmpe arbejde, som du godt kan være stolt af! Jeg håber, det er ok, at jeg i mit svar til dig, derfor vil fokusere særligt på overspisningen, og på hvordan vi kommer den til livs igen?
Det lyder som sagt til, at du kender alt til vigtigheden af motion, søvn og sund mad. Men jeg tænker også, at det også er vigtigt for dig at give dig tid til et pusterum i hverdagen. Et pusterum hvor du ikke skal tænke på forventninger, hverken andres eller egne. Giv dig selv 10 min. hver dag, hvor du slapper helt af. Måske ligger på sofaen eller i sengen, og bare bruger tid på at mærke efter; Hvordan har jeg det i dag? Hvad har gjort mig glad? Er der noget, der har været svært? Hvis du føler for at spise – er det så fordi du fysisk er sulten, eller er det følelsesmæssigt? Osv.
For at få et præcist overblik over, hvad det er der trigger din overspisning, kan det også være en god metode at skrive dagbog. Ganske enkelt notere lidt ned fra din dag for at få set, om der er ”en rød tråd” for, hvornår overspisningen kommer til at overtage dine handlinger. Måske også gør dig overvejelser omkring, om der er noget særlig mad, der trigger din lyst til overspisning?
Du fortæller, at du indtil nu har holdt det skjult. Jeg kan godt forstå din bekymring om, at ingen vil forstå det. Men samtidig vil jeg gerne udfordre den bekymring lidt. For der er ingen tvivl om, at det vil være en kæmpe fordel for dig, at have støtte fra en, der er tæt på dig – fysisk eller psykisk. Derfor spekulerer jeg på, om du mon bor alene? Eller om der er en roomie, du har mod på at indvie i din situation? Eller kunne du måske overveje at inddrage dine forældre, en søskende eller god veninde? At få støtte til sine små tiltag er en gave, og det er ikke en skam at række ud efter støtte.
Hvis du synes det er svært at få snakket med dem ansigt til ansigt, har du jo også mulighed for at vise dem brevet her. Det kan sommetider være nemmere. Du kan evt. også vise dem, den dagbog jeg har foreslået dig at skrive. Formålet med at få fortalt det, er at de kan hjælpe dig med at holde dig fra ”triggers”, og med tiden også hjælpe dig til at skære ned på overspisningen, hvis den skulle opstå. Små tiltag som fx at udskyde den 5 minutter, eller kun at overspise halvdelen af de gange, du får lyst og lignende.
Jeg håber, du med svaret her er blevet mere klar over, hvor stort og godt et arbejde du allerede har formået at gøre én gang, og at du sagtens kan gøre det igen. Især hvis du får støtte udefra.
Har du brug for mere specifik rådgivning, er det også muligt at kontakte: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Her er de eksperter i bl.a. selvskade og overspisning.
Jeg ønsker dig al held og lykke – også med næste semester.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
