Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine problemer

Hej jeg er en pige på 13

Jeg har et dårlig opfattelse af mig selv, jeg tænker hele tiden at jeg er tyk, overvægtig, dum, irriterende, osv. men min familie og tætteste venner siger mig i mod. Jeg har set min BMI flere gange jeg er normalt vægtig, men når jeg høre hvordan andre piger vejer osv ville jeg vare ønske jeg kunne tabe mig mere.

Jeg tænker flere gange jeg bare skulle stoppe med at spise helt eller kaste op. Når jeg sidder på toilettet og græder efter aftensmad er jeg begyndt at cutte. Nu ved jeg jo ikke hvor meget i kender til sh, men det er meget konkurreren hvis jeg ser/høre hvordan folk selv gøre det tænker jeg bare faker det hele og prøvet at gøre mine cuts dybere. Jeg har os fortiden haft selvmords tanker og prøvet flere gange st tage mit eget liv.

Kh -Pige

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige,

Jeg kan se på dit brev, at du ikke har det godt. Du beskriver nemlig så klart, hvordan det må føles at være dig. Hvor kan jeg godt forstå, at det kan være svært at være dig, når du har en dårlig selvopfattelse og har tanker om, at livet ikke er værd at leve. Jeg bliver bekymret for dig, når jeg læser dit brev.

Først og fremmest får jeg lyst til at fortælle dig, at vi snakker med rigtig mange børn og unge som kæmper med at have et godt forhold til deres krop. Det kan komme til at fylde alle dagens tanker op, og det tager tit rigtig meget energi at fokusere på vægt og et ønske om at tabe sig. Mon du kan genkende det?

Jeg fortæller dig det, da det nogle gange kan være rart at vide, at man ikke er den eneste, der har det sådan.

Du skal have hjælp til at få det bedre, og du skal ikke kæmpe alene. Jeg tænker derfor også, at det kunne være en god idé, hvis du snakkede med nogen om, hvordan du har det i øjeblikket.

Mange børn og unge fortæller os nemlig, at det ofte hjælper at snakke med nogle om, hvordan man har det. Det kan være med til at lukke luften lidt ud af den ballon, som ellers er ved at vokse sig rigtig stor indeni. Kan du mon genkende det?

Jeg bliver også nysgerrig på, om dine forældre mon ved, hvordan du har det? Jeg spørger fordi, at forældre ofte rigtig gerne vil vide, hvordan deres børn har det. Jeg får nemlig en fornemmelse af, at dine forældre godt ved, du er helt normalvægtig og gerne vil støtte dig i at få det bedre. Kan du følge mig?

Jeg vil derfor foreslå dig, at du snakker med dine forældre og fortæller dem om, hvordan du har det. Så har de også bedre mulighed for at hjælpe dig med at få det bedre. Kunne du mon have lyst til det?

Jeg ved fra andre børn, at det kan være svært at starte sådan en samtale op. Jeg ved ikke om du også har det sådan, men det kan for nogle hjælpe at skrive et brev. Du skriver nemlig så fint, hvordan det er at være dig lige nu. Hvis du har lyst til at skrive et nyt brev, kan du finde inspiration her.

Jeg ved ikke, om du ved det, men der er rigtig mange børn og unge som på et tidspunkt har cuttet, haft selvmordstanker og forsøgt at tage sit eget liv. Jeg fortæller dig dette, fordi det måske kan være en lettelse for dig at vide, at du ikke er den eneste.

Når man som du skriver, har en dårlig selvopfattelse og græder om aftenen, kan man få tanken om, at det hele ville være bedre, hvis man ikke var her længere. Selvom det føles sådan, er det bestemt ikke sandt.

Det kan også være meget svært og næsten føles umuligt at få øje på en vej ud af problemerne. Det har man brug for hjælp til. Du fortjener at få en masse omsorg og blive passet rigtig godt på lige nu, derfor tænker jeg, at du skal have hjælp.

Jeg vil derfor også foreslå dig at snakke med din læge, omkring hvordan du har det. Det er nemlig en rigtig god ide at snakke med en læge, når man som du har selvmordstanker og forsøgt selvmord. Lægen ved , hvad der er den bedste løsning for dig, så du kan få det bedre.

Nummeret står på dit gule sygesikringskort. Når du bestiller en tid, skal du med det samme sige, at du er ramt af selvmordstanker. Så undgår du lang ventetid.

Du kan kontakte lægen selv og tale med lægen på egen hånd. Du skal dog vide, at lægen skal fortælle dine forældre, hvis du får brug for behandling.

Vær ikke bange for at fortælle lægen om dine tanker om selvmord. Han/hun har med stor sandsynlighed før hjulpet unge som dig. Lægen har overblik over muligheder, der hvor du bor – og kan sætte dig i kontakt med folk, der kan hjælpe dig videre frem.

Lægen kan også henvise dig til en psykolog. Psykologer snakker med rigtig mange børn og unge og ved en helt masse om de svære tanker og følelser, som du beskriver, og de har en masse erfaring med at hjælpe mennesker med at få det bedre.

Du er også altid velkommen til at ringe ind til os på 116111, hvis du har brug for at snakke videre med en rådgiver. Måske kan du fortælle dem lidt mere om, hvordan du har det. Så kan I sammen lægge en plan for, hvordan du får det bedre. Kunne du have mod på det?

Jeg vil også lige linke til vores side om selvskade. Her kan du læse lidt om, hvorfor andre unge gør det, og hvad man kan gøre for at hjælpe sig selv med at finde alternativer til selvskade.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og råd til noget. Jeg tror på, at du kan finde modet til at snakke med dine forældre og lægen omkring, hvordan du har det. Jeg hepper på dig!

Jeg ønsker dig alt det bedste.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat