Brev

Min venindes og min egen desperation

Goddag BørneTelefonen.

Mit navn er F., og jeg har et problem jeg vil søge råd til.

Det er angående min veninde, som har skrevet til jer for ikke så længe siden.

Hun er bekymret for mig, fordi jeg har delt mine problemer med hende. Hun føler tydeligvist at videnen om hvordan jeg har det, er en tung byrde.

Hun fortalte mig selv at hun har skrevet herind, og det bekymrer mig. Jeg vil ikke skade hende.

Jeg ved godt at det var forkert af mig at læsse af på hende, men sket er sket. Hun ved besked, og jeg er bange for at hun afslører min situation, eller at hun selv får problemer, såsom depression eller sådan noget, hvad ved jeg.

Mine problemer er ikke hendes skyld, så hvad gør jeg?

Det er det vigtigste problem, men nu jeg skriver er der også noget andet, jeg godt kunne bruge noget hjælp til.

Jeg vil gerne venligst bede om, at svaret ikke kun består af irettesættelser omkring min måde at leve på. I vil nok ikke hjælpe mig med at ødelægge mit sind, men en side virkning af, at jeg ikke lader min krop få mange af de ting min krop har brug for, er at jeg får en masse desperation der skal lukkes ud.

Jeg har svært ved dette.

Ja, jeg skar i mig selv i omkring otte måneder, men det gik op for mig, at det ikke var en del af den jeg gerne ville være, så jeg stoppede.

Nu ved jeg ikke hvordan jeg skal gøre.

Det er blevet et stigende problem for mig, da det er længe siden jeg sidst afreagerede ordentligt, og det begynder at påvirke min skole. Jeg har ofte måttet forlade klassen, og er brudt sammen udenfor.

Det kan ikke fortsætte sådan, så jeg håber I kan give mig nogle råd.

På forhånd tak

F.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,Tak for dit brev. Du virker som en rigtig sød, omsorgsfuld og ansvarlig pige som er god til at lytte til dig selv og er opmærksom på andre.

I brevet fortæller du at din veninde for nyligt har skrevet ind til BørneTelefonen fordi hun er bekymret for dig. Som jeg forstår det, var det ikke dit ønske at belaste hende med viden om det der gør at det ikke er så let at være dig i øjeblikket, og du skriver derfor herind for at få nogle råd til hvordan du kan undgå at hun føler det som en byrde, og til hvordan du selv kan få det bedre i din hverdag.

Ligesom din veninde bekymrer sig om dig og hvordan du har det, bekymrer du dig om hende. I virker til at være rigtig gode veninder for hinanden. Jeg ved at det ikke er hvem som helst man fortæller hvordan man har det inderst inde, ligesom du har fortalt det til hende. Det kræver både mod og tillid. Når man har tillid til en, forventer man også at man vil blive forstået og taget alvorligt, og det lyder som om din veninde både har forstået det vanskelige i din situation og har taget det alvorligt. Jeg har før oplevet andre unge piger der har kontaktet os for at få råd til hvordan de kunne hjælpe en veninde. De har ikke gjort det fordi de synes det var for tung en viden at gå rundt med, men fordi de holdt meget af deres veninde og ønskede at hjælpe hende. Jeg synes det lyder som om dig og din veninde betyder meget for hinanden og tænker at du måske ville have gjort det samme hvis hun havde fortalt dig om ting der var svære for hende?

Du skriver i dit brev at du ikke lader din krop få mange af de ting den har brug for, hvilket gør at du nogle gange føler dig desperat og har behov for at afreagere. Jeg bliver lidt i tvivl hvordan dette skal forstås? Jeg har derfor valgt to indgangsvinkler med et par forslag til hvordan du kan få hjælp. Måske handler det om næring til din krop i form at mad/vitaminer? Eller måske handler det om, at du tidligere afreagerede for indestængte følelser via selvskade og nu ikke længere bruger din krop til dette, men savner den følelse, som selvskaden udløste, såsom en afreageren eller lettelse? Ved ikke om du kan genkende nogle af disse udsagn?

Hvis det handler om næring i forhold til mad/vitaminer, kan det lyde som om det at begrænse din krop i at få næring er noget du måske ikke helt selv er helt herre over mere, og at det får dig til at ophobe en slags ’dårlig energi’ som du kun kommer af med ved at afreagere. Du skriver at det gør at du ofte bryder sammen i skolen. Sådan skal man ikke have det når man er ung, og jeg giver dig ret i at det ikke kan fortsætte sådan. En anden ung pige fortalte mig på et tidspunkt at det at begrænse hvad hun spiste i en periode føltes som noget af det eneste hun rigtig havde kontrol over, da meget andet i hendes liv på det tidspunkt var kaotisk. Det der hjalp hende videre var derfor at få hjælp til at få styr på det andet der føltes som kaos. Jeg mener hun fortalte det til sin mor som hjalp hende. Jeg kender jo ikke til dit forhold til din mor og far, men måske du kunne fortælle det til dem eller til en anden voksen du har tillid til? Hvis det er svært at få sagt højt, kan det nogen gange hjælpe at skrive det ned. Det kan også være din veninde vil hjælpe dig med hvem du kan tage fat i og hvad du skal sige og ja, måske endda hjælpe dig med at få det sagt, hvad tænker du om det?

I forhold til selvskade, valgte du at stoppe, da selvskaden ikke er del af den du gerne vil være. Det synes jeg er utrolig flot og ved at det kræver viljestyrke at stoppe. Når man skader sig selv, flyttes fokus væk fra følelserne til kroppen og smerten. Der er unge der oplever at følelserne hober sig op indeni. De vokser sig større og større, og til sidst er både hoved og krop ved at eksplodere. For at komme af med spændingen/afreagere skærer den unge i sig selv. Da det i øjeblikket kan føles som en lettelse, gentager den unge metoden. Mon du kan nikke genkendende til dette udsagn?

Når man står i denne situation, er der mange, der har glæde af at finde nogle alternativer til at komme af med de følelsesmæssige og kropslige spændinger. Det kan for eksempel være at løbe en tur, mon du kunne have glæde af dette? Det er også en god ide at få voksen hjælp, det kunne fx være din læge. Måske kan du starte med at gå ind på www.lmsnyt.dk. Det er en landsforening mod spiseforstyrrelser og selvskade, de giver rådgivning og støtte helt anonymt, også til pårørende, så måske du kunne kigge på siden sammen med din veninde?Jeg er glad for du skrev herind, for det er første skridt på vejen til at få det bedre.  Du er også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116111 og snakke med en rådgiver. Det er gratis, man er anonym og rådgiverne er erfarne og vant til at snakke med børn og unge om mange forskellige ting også det der ikke er nemt at snakke om.

Mange varme hilsner, BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

LMS

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat