Min venindes og min egen desperation
Goddag BørneTelefonen.
Mit navn er F., og jeg har et problem jeg vil søge råd til.
Det er angående min veninde, som har skrevet til jer for ikke så længe siden.
Hun er bekymret for mig, fordi jeg har delt mine problemer med hende. Hun føler tydeligvist at videnen om hvordan jeg har det, er en tung byrde.
Hun fortalte mig selv at hun har skrevet herind, og det bekymrer mig. Jeg vil ikke skade hende.
Jeg ved godt at det var forkert af mig at læsse af på hende, men sket er sket. Hun ved besked, og jeg er bange for at hun afslører min situation, eller at hun selv får problemer, såsom depression eller sådan noget, hvad ved jeg.
Mine problemer er ikke hendes skyld, så hvad gør jeg?
Det er det vigtigste problem, men nu jeg skriver er der også noget andet, jeg godt kunne bruge noget hjælp til.
Jeg vil gerne venligst bede om, at svaret ikke kun består af irettesættelser omkring min måde at leve på. I vil nok ikke hjælpe mig med at ødelægge mit sind, men en side virkning af, at jeg ikke lader min krop få mange af de ting min krop har brug for, er at jeg får en masse desperation der skal lukkes ud.
Jeg har svært ved dette.
Ja, jeg skar i mig selv i omkring otte måneder, men det gik op for mig, at det ikke var en del af den jeg gerne ville være, så jeg stoppede.
Nu ved jeg ikke hvordan jeg skal gøre.
Det er blevet et stigende problem for mig, da det er længe siden jeg sidst afreagerede ordentligt, og det begynder at påvirke min skole. Jeg har ofte måttet forlade klassen, og er brudt sammen udenfor.
Det kan ikke fortsætte sådan, så jeg håber I kan give mig nogle råd.
På forhånd tak
F.
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.