Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min Veninde udøver selvskade

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Jeg kan høre, at du er bekymret på din venindes vegne, fordi du har lagt mærke til nogle ar/sår på hendes lår. Det kan jeg virkelig godt forstå. Det er aldrig rart, at være i tvivl om menneskerne omkring én egentlig har det godt.

Jeg har talt med mange unge, som skærer i sig selv. Når jeg har talt med dem om, hvorfor de skader sig selv, så fortæller de mig, at de har det helt vildt skidt indeni og virkelig gerne vil have hjælp. Jeg kan høre, at du også tænker, at de ting hun har oplevet, kunne være en årsag til, at hun måske skærer i sig selv. Derfor kan jeg virkelig godt forstå, at du gerne vil hjælpe din veninde med at få det bedre.

På BørneTelefonen snakker jeg med andre som skriver og fortæller at de er bekymret for en ven. Det fortæller jeg dig, fordi det kan være rart at høre, at du ikke er den eneste der har det sådan. Mange fortæller, ligesom dig, at de rigtig gerne vil hjælpe, men det kan være svært at vide hvordan.

Du foreslår så fint, at du måske kunne tage fat i hende eller hendes forældre. Det er helt klart en god idé. Du kunne måske starte med at spørge hende helt simpelt “hvordan har du det?”. Hvis man går og har det dårligt, kan sådan et spørgsmål i sig selv være en hjælp. Du viser på den måde, at du er bekymret for hende og ikke bare er ligeglad.

Husk at du aldrig kan gøre det værre ved at spørge ind. Måske kan hun også selv have svært ved, at sige det højt. Ved at spørge ind, kan du hjælpe hende lidt på vej til at fortælle om det, hun måske synes er svært at tale om. Du kan få flere råd til hvordan du kan spørge ind til din veninde her: Sådan taler du med din ven.

Hvis du kan mærke på hende, at det faktisk er et stort problem, kan det være nødvendigt at sige det til en voksen. Også selvom din ven gerne vil have, at det skal være en hemmelighed. Hvis din ven er nervøs for at gå til en voksen alene, kan du også prøve at foreslå, I gør det sammen.

Du kan også forslå din ven, at skrive til os her, eller ringe til BørneTelefonens nummer 116 111. Vi vil altid gerne hjælpe!

På BørneTelefonens hjemmeside har vi samlet nogle gode råd til hvad du ellers kan gøre, for at hjælpe din ven. Dem kan du finde her: Hjælp, min ven har det svært.

Jeg håber meget, at mit svar kunne hjælpe. Ellers er du også altid meget velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111. Så ser vi på hvordan vi ellers kan hjælpe dig.

Kærlige hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat