Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min veninde skærer i sig selv

Hej.. Inden jeg kan stille mit spørgsmål, er det noget baggrundsviden jeg bliver nødt til at få skrevet først: Jeg er en pige på 15 år, som for lidt over et års tid siden (omkring januar 2012) begyndte at skrive med en pige (14 år) over nettet. Vi har siden da skrevet RIGTIG meget sammen og er blevet nogle meget tætte veninder. Vi har udvekslet både telefonnummer, Facebook, Twitter, m.m. til hinanden.

Den første gang vi mødtes ‘face to face’ var d. 23. februar 2013, derudover inviterede jeg hende en uge efter til min 15 års fødselsdag. Selvom det tager 4 timer i toget, ville hun stadig gerne komme, så det var vores anden gang sammen.

Den sidste gang vi så hinanden var til Justin Biebers koncert her den 20. april 2013. Nu hvor vi har skrevet og snakket så meget sammen, har vi efterhånden fået et ret godt indblik i hinanden hverdag og fået kendskab til nogle ting om hinanden, som måske kom lidt bag på os begge. – Det viser sig nemlig, at hun er en pige med problemer.

For det første har hun en far som drikker meget i weekenderne, har haft flere problemer med nogle veninder hun troede hun kunne stole på, men som viste sig at være falske og så har hun også oplevet både fysisk og psykisk mobning i skolen og på Facebook.

I perioden marts til september 2012 var det aller værst og hun kom faktisk så langt ud, at hun for det første begyndte at skærer i sig selv. Hun har engang eller to taget flere piller end anbefalet og selvmords-tankerne har også været der. Så kom der en lang periode hvor alting (næsten alting) gik fint igen, og jeg fik snakket hende fra cutteriet. Men nu har hun det med at få nogle ‘anfald’, som hun kalder det, hvor det hele bare påvirker hende på én gang og ødelægger hende helt. Det har ført til at hun her de sidste 3 måneder har skåret i sig selv to gange.

Jeg er rigtig, rigtig bekymret for hende og føler jeg har prøvet ALT for at hjælpe hende. Men problemet er at hun ikke har fortalt det til andre end mig og ikke vil snakke med andre end mig om det. (og slet ikke sådan noget som BørneTelefonen). Jeg føler mig ansvarlig for at hjælpe hende, da jeg er den eneste der kender til hendes hemmelighed, men føler samtidig jeg har pligt til at holde på hendes den.

Derfor er mine spørgsmål: Hvad har jeg som hende veninde pligt til at gøre? Hvad må og kan jeg gøre for at hjælpe hende? Og hvordan støtter jeg hende bedst igennem hendes perioder med anfald? Det er virkelig nogle spørgsmål der går mig meget på og det ville betyde rigtig meget hvis jeg kunne få nogle svar. Tak på forhånd!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

 

Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, hvor er det godt du har skrevet hertil og fortæller om din venindes udfordringer.

Allerførst vil jeg gerne fortælle dig, at der ikke er noget du har direkte pligt til at gøre. Alligevel tænker jeg, det er flot af dig, at du gerne vil hjælpe din veninde.

Du virker som en rigtig god veninde og hun er heldig, at hun har en veninde som dig at betro sig til. Det må være svært for dig, at stå i det dilemma at du gerne vil holde på hendes hemmeligheder, men samtidig gerne vil have hjælp til at hjælpe hende.

Når jeg læser om hendes problemer, tænker jeg, det er problemer, som hun skal have voksenhjælp til. Selv om du skriver, at hun ikke vil bruge noget som BørneTelefonen, tænker jeg på om det alligevel var noget hun kunne overtales til. Måske kan dine forældre også hjælpe dig, med at hjælpe hende? Det sker ofte, at børn som har det svært hjemme, får hjælp af en rigtig god ven eller venindes forældre. De kan støtte hende og bakke hende op, hvis det bliver for svært at være i. Mon, du kan følge mig i det? 

Hvis hun kunne overtales til at ringe til Børnetelefonen, kan hun godt tale med en rådgiver uden på noget tidspunkt, at fortælle sit navn. Hun kunne måske bare starte med at ringe og fortælle lidt om hvordan hun har det, kunne du måske foreslå hende det? I kan også ringe ind begge to, og slå højtaleren til, så I begge kan tale og lytte. Ku' det være en måde, at få talt med BørneTelefonen? 

 

På nettet findes der andre sider, der måske kunne være relevante for din veninde at kikke på. Det kan være, at hun ikke vil tale med dig om det, men hvis I skriver sammen over nettet, kunne du så skrive om dem til hende?

Der findes en hjemmeside, der hedder

www.dedrikkerderhjemme.dk
  Det er en side for børn, hvis forældre drikker. På den side kan din veninde læse om andre børn, der måske har nogle af de samme problemer som hende. Hun kan også læse om, hvad nogle af de børn har gjort for at få hjælp, til at få det bedre.

Når du fortæller om, at hun går med selvmordstanker, og har trang til at skære i sig selv, så spekulerer jeg på, om siden www.selvskade.dk kunne være et sted, hun kunne se på og måske søge hjælp ved? Det er ligesom den anden hjemmeside, en side for børn, der har det svært. Kunne du skrive til hende om siderne, og at de måske kan hjælpe hende?

Mon du allerede har fortalt dine forældre om, de ting din veninde fortæller om. Måske tænker du på, om det ville være i retning af, ikke at holde på hendes hemmeligheder. Kunne du alligevel tale med dine forældre eller en anden voksen om, hvad du kunne gøre for at hjælpe hende. Jeg kan godt forstå det dilemma du måske føler, hvis du spekulerer over om du afslører hendes hemmeligheder. Alligevel tænker jeg det er nogle store problemer, hun har delt med dig. Ville det at tale med nogle voksne om hemmelighederne, måske oveni købet føles som en lettelse for dig, hvad tænker du om det?

Du er velkommen til selv at bruge BørneTelefonen på 116 111, hvis du gerne vil tale med en rådgiver om hvad du kan gøre, er det en mulighed for dig?

 

Mange Kærlige hilsner

BørneBrevkassen.

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat