Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Lad mig begynde med at anerkende dig for, at du skriver herind til brevkassen med bekymringer for din veninde. Hvor er hun heldig, at hun har en veninde som dig!
Jeg kan tydeligt fornemme i dit brev, at din veninde og jeres venskab betyder rigtig meget for dig, og jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at se på, hvor ked af det, din veninde er over forældrenes skilsmisse, og hvordan hun reagerer på den.
Der er rigtig mange børn og unge, der oplever, at deres forældre bliver skilt. En skilsmisse kan være forholdsvis fredelig, hvor forældrene er gode til at tale med hinanden og med børnene, men den kan også være meget voldsom og alt ind i mellem. Uanset hvor på skalaen skilsmissen befinder sig, opstår der helt naturligt en sorg hos børnene over, at de to mennesker de holder aller mest af i hele verden, ikke længere vil være sammen. Familien bliver splittet, børnenes hverdag bliver splittet op mellem mor og far, og måske kommer der oven i købet en ny familie til, som man skal forholde sig til. Så der er meget der forandrer sig i din venindes liv for tiden.
Der opstår mange gange en vrede, og en usikkerhed og tvivl om, hvordan livet og hverdagen kommer til at blive i fremtiden. Jeg tror, at det blandt andet er vreden og usikkerheden, der gør at din veninde kommer til at skære i sig selv... Måske for fysisk at mærke, hvor ondt, det gør, og hvor trist hun føler sig, og samtidig kan smerten gøre at hun i et kort øjeblik glemmer det der gør ondt i livet - måske er det, det der sker?
Det er ikke en let opgave for dig at hjælpe din veninde, når hun ikke fortæller om hvordan hun har det. Måske er det bare for svært, for sårbart og for følsomt for hende, at fortælle om hvordan hun har det - og måske ser hun det ikke selv som et problem, at hun skærer i sig selv, men en måde hun kan håndtere det som er svært i livet lige nu? Derfor, er det også flot, at du gerne vil hjælpe hende til at få det bedre, men måske er det ikke noget du kan gøre helt selv?
Måske kan du få hul på samtalen ved at invitere hende hjem til dig, til overnatning, eller bare når I er der alene med god tid, fred og ro til at tale sammen. I har nok talt om nære og svære ting før, måske har det bare været for svært at tale om hendes forældres skilsmisse? Så måske kan du sige til din veninde 'Jeg går og tænker på hvordan du har det for tiden, for når jeg kigger på dig, så synes jeg du virker lidt trist og ked af det. Det gør mig også ked af det, når jeg føler, at du ikke er så glad for tiden. Jeg vil meget tale med dig om det, for du er min veninde...' Kan det være en måde, at få hul på at tale med din veninde?
Jeg tænker, at når I taler sammen om hendes forældres skilsmisse og følelserne, så vil det nok være fint, at du nævner det med, at du har set mærkerne på hendes arme, og du tænker på, om det er hende selv der har lavet mærkerne? Det kan godt være, at din veninde benægter, at hun selv har skåret selvom det alligevel er hende selv. Hvis hun gør det, kan det også være fordi, det er meget svært for hende at tale med andre om. Måske er der endnu ingen som har talt med hende, eller som hun har fortalt det til? Det er vigtigt, at du har den forståelse for din veninde. Måske kan du fortælle hende om muligheden for at ringe til BørneTelefonen, eller om hjemmesiden www.lmsselvskade.dk , og måske foreslå hende, at I sammen kan gå ind på siden og læse om de muligheder hun har for at få hjælp...Mon det vil være muligt for jer?
Det vil også være en god idé, at få nogle voksne på banen, for det er en meget stor opgave, du har påtaget dig, og du får brug for at dele dette med en voksen, som kan hjælpe jer. At skære i sig selv er en alvorlig ting, så hvis du har et godt forhold til din mor, eller der er en anden voksen, i din nærmeste omgangskreds, som du har tillid til, ville du f.eks. kunne fortælle din veninde, at du kender til en voksen person, som både kan og vil hjælpe hende? Det kunne også være en lærer på jeres skole, en AKT-lærer eller en (skole-)sundhedsplejerske, eller måske kan din mor tale med den forælder som din veninde har det bedst med? Ville det være en mulighed ?
Der er også den mulighed, at du og/eller din veninde ringer ind til BørneTelefonen på 116 111 eller skriver til chatten, hvor der sidder rådgivere som har stor erfaring med skilsmisse og andre sorger og bekymringer, - som er gode til at lytte og klar til at hjælpe.
Jeg håber, at du får lov til at hjælpe din veninde!
De bedste hilsner,
BørneBrevkassen
