Kære pige på 15 år
Tak for dit brev, hvor du skriver omkring din bekymring for din veninde. Stor respekt for, at du ønsker at hjælpe hende.
Jeg kan sagtens forstå, at det kan føles svært at se på, at en man holder meget af, gør skade på sig selv og giver udtryk for så meget sorg som din veninde gør. Desværre kan man ikke løse problemerne for andre, men man kan støtte hende i at få hjælp hos andre, og ved at lytte og være nærværende, når veninden har det svært.
Som jeg læser dit brev, gør du allerede meget for din veninde. Den omsorg du udviser her i dette brev, kan hun helt sikkert mærke, og det er i sig selv en stor hjælp. Ofte tror vi, at den omsorg vi kan give vores venner, ikke har stor betydning, men det kan være lige præcis din omsorg, der hjælper din veninde igennem en svær tid.
Mange reagerer sådan, at når man har det virkelig dårligt, så involverer man ikke andre personer, for det kan føles umuligt at få andre til at forstå, hvor svært man har det, så man vælger at holde det for sig selv. Hvis din veninde ikke fortæller, eller kan fortælle dig, hvad der er galt, kan det være fordi, det er for svært at finde ord, der dækker alle de følelser og tanker hun går med.
Jeg går ud fra, at din veninde er 15 år ligesom dig, dermed er hun midt i teenagertiden/puberteten med store følelsesudsving, forvirring og bekymringer, tilmed har hun oplevet den sorg, at hendes forældre blev skilt. Det kan også påvirke hende, og bliver mere sårbar. Gad vide, om hendes forældre har talt med hende om skilsmissen, og hvordan hun har det?
Nogle teenagere har meget store og voldsomme følelsesudsving, som had/kærlighed og glæde/gråd - følelser som kan tændes på sekundet, og uden, at personen altid selv ved hvorfor. Nogle bliver ekstremt selvkritiske. Alle de store forandringer betyder måske, at man føler sig forvirret og mere usikker på sig selv. Man tænker måske tanker som: er det jeg oplever normalt? Oplever de andre det på samme måde? Hvem er jeg egentlig? Det er netop disse bekymringer, om man er normal, der kan være årsag til, at det er flovt at snakke om hvordan man har det. Nogle slipper lettere igennem teenagere perioden og har det ikke helt så svært.
I forhold til at hjælpe din veninde, vil det måske være et sted at starte hvis I snakker om teenager/pubertets problemer generelt, det vil måske normalisere nogle af de tanker og bekymringer hun måske går og tumler med.
Du skriver, at din veninde har cuttesår på armene og du har bemærket, at hun poster noget omkring selvmord og depression, hvilket jeg ser som tydelige råb om hjælp. Ud over den hjælp og omsorg du giver hende, tænker jeg, at det vil være godt, at hun får noget mere hjælp fra en voksen. Det kan være en forælder, en pædagog, en lærer eller måske dine forældre? På nogle skoler har de en AKT lærer eller en sundhedsplejerske, som også er gode at snakke med, hvis man har det skidt og har brug for nogle samtaler.
Når du har snakket med din veninde og fundet lidt mere frem til, hvad det handler om, har du måske mulighed for at vise hende hjemmesiden www.selvskade.dk ,hvor der er der flere tilbud om rådgivning. Blandt andet tilbyder de støttegrupper for piger der skader sig selv eller som tidligere har skadet sig.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 - måske vil en mere direkte samtale med en rådgiver kunne give dig flere idéer..?
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
