Kære du
Tusind tak for dit brev. Du må være en fantastisk ven, når du viser så meget omsorg for din veninde. Jeg er sikker på, at du har givet hende nogle rigtig gode råd, som hun forhåbentlig kan bruge.
Du skriver til sidst i dit brev, at du råder til, at børn og unge der cutter får professionel hjælp via fx sundhedsplejersken på skolen. Det er et rigtig godt råd, du videregiver. Som ung kan det være svært at hjælpe en ven eller veninde i sådan en situation, men det er jo ofte en stor hjælp, at der er nogle der lytter. Og hvis man så kan foreslå, at barnet eller den unge går til en sundhedsplejerske, så er det jo en endnu større hjælp.
Jeg kan rigtig godt forstå, at du ikke kan klare tanken om, at hun ikke har været nogen steder at finde siden den dag, du skrev med hende. Kan du se, om hun har læst, hvad du har skrevet til hende? Hvis du kan det, kan det måske være med til at berolige dig lidt. Det er helt naturligt, at du får mange bange tanker og måske også forestillinger, men det er jo ikke sikkert, at det er så slemt. Det betyder ikke, at du ikke skal reagere, og derfor er det så godt, at du har skrevet brevet.
Der er jo gået nogle dage siden du skrev med hende og til nu, hvor du får svaret på dit brev. Måske er din veninde dukket op igen. Hvis du stadig ikke har hørt fra hende, kunne det måske være en idé, at du skrev til hende hver dag? Så ved hun, at du stadig er der for hende, og at hun har din støtte. Du kan jo også skrive til hende, at du er bekymret og bede hende give lyd fra sig.
Jeg bliver nysgerrig efter, om du kender hendes forældre og ved, hvor de bor. Dem bør du eller en anden kontakte. Kan du måske gøre det sammen med din far? Måske er det hemmeligt, at din veninde har cuttet sig og noget, hun kun har fortalt til dig. Hvis det er sådan, så vil forældrene sikkert blive overraskede og meget bekymrede. Det er ikke rart, at skulle give sådan en besked videre til andre, men det er bedre, end at de ikke får mulighed for at gøre noget. Hendes forældre har måske også brug for et godt råd, og så kan du jo give dem det samme råd, som du har gjort her i brevet.
Ved du, om din veninde har kontakt til andre, du kender? Måske kan du undersøge det? Har I mon nogle fælles venner eller veninder. Måske ved de noget, eller det kan være, de har en idé om, hvordan du kan få fat på hende. Kan forstå du også har talt med en lærer, måske læreren kender din veninde og har nyt om hende, eller kan give dig et par råd til, hvordan du kan tackle ventetiden, til du forhåbentlig snart hører fra hende igen?
Her til slut vil jeg endnu en gang sige, at jeg er så fuld af beundring over den måde, du ønsker at hjælpe din veninde på. Tænk, hvis alle havde så omsorgsfuld ven eller veninde som dig.
Og husk du er meget velkommen til at skrive igen, både omkring din veninde, men også som du er inde på om bl.a. forholdet til din forældre, vi vil rigtig gerne lytte og hjælpe. Du er også velkommen til at kontakte os via BørneTelefonen 116 111, det er gratis og du er helt anonym.
De bedste tanker fra BørneTelefonen
