Kære dreng
Hold nu op, hvor er det sejt af dig at skrive herind, fordi du er bekymret for din veninde. Det kan være vildt hårdt at være den eneste, som har sådan en viden om én, man er tæt på – specielt når hun siger, at hun ikke vil have hjælp. Gad vide, hvordan det opleves for dig? Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad der kan gøres. Mit svar vil både omhandle, hvordan din veninde kan få hjælp, og hvordan du kan få støtte – for det er ikke noget, du skal gå med selv. Jeg har talt med andre, som skærer i sig selv for på den måde at kunne kontrollere følelserne. Du skriver, at hun ikke vil have hjælp. Jeg ved ikke, hvordan I tidligere har talt om det, men jeg tænker, at en mulighed er, at du fortæller, at du er meget bekymret for hende og at du holder meget af hende og derfor gerne vil have, at hun skal have hjælp. Når man er i svære situationer, er det nemlig vigtigt at få hjælp fra andre.
Måske vil hun være afvisende, men måske kan det åbne noget op. Du kan for eksempel sige, at du ved, at BørneTelefonen gerne vil hjælpe hende – nummeret er 116 111, og hun vil være helt anonym, når hun ringer – dvs. at vi ikke ved, hvem hun er, når hun ringer.
En mulighed er også, at du viser hende en rigtig god hjemmeside, der omhandler selvskade. Du kan komme ind på siden ved at trykke på det her link: http://www.lmsselvskade.dk/ . Der står noget om, hvorfor nogle gør selvskade, hvordan man kan få hjælp og hvordan det er at være pårørende. Du kan også selv læse på siden som en hjælp for dig selv. Du kan enten sige til hende, at du har fundet siden eller du kan skrive en SMS til hende om, at du har fundet denne her side, og at hun kan kigge på den. Hun kan også ringe derind og tale med nogen om det. Der kan være flere grunde til, at hun sender de billeder til dig. Måske er en af grundene en måde at bede om hjælp på. Jeg ved ikke, om det er tilfældet, men for nogen kan det være en måde at vise, hvordan man har det i forhåbningen om, at der er en, der vil reagere på det. Det kan være hårdt og sætte en hel masse følelser i gang at se sådanne billeder af en person, som man holder af – det kan være rigtig ubehageligt. Hvordan er det for dig at være i den her situation? Jeg har talt med andre, som føler et enormt ansvar for den anden person, når de er den eneste, der kender til det. Det lyder til, at du er en rigtig god ven, der respekterer din veninde og støtter hende. Det er flot gjort af dig. Jeg tænker, at det kan være svært at være i din situation. Du skal ikke være alene om at føle et ansvar, og jeg tænker, at det eventuelt også kunne være godt for dig at blive støttet i denne her situation. Hvad tænker du mon om det? Kan du eventuelt tale med dine forældre eller en af dem om, hvordan det opleves for dig, og hvad du kan gøre? Så kan de støtte dig. Jeg har talt med andre, som er pårørende, og som har fortalt, at de ikke vil bryde loyaliteten. Jeg kan godt forstå, at man har det sådan. En mulighed er, at du fortæller dine forældre, at du føler dig i en svær situation, fordi der ikke er andre, der kender til det, og at hun ikke vil have hjælp. Så ved de, hvordan situationen er. Hvis du er i tvivl om din rolle, og hvad du kan gøre, så er en mulighed også, at du ringer til BørneTelefonen for at tale videre om, hvad du skal gøre, og hvordan det opleves for dig. Du vil også være anonym, når du ringer ind. Jeg håber, at det her svar kan hjælpe dig med, hvad du kan gøre. Det er så sejt, at du skriver herind. Det kan være svært, hvad man skal gøre, når personen siger, at han eller hun ikke vil have hjælp. Derudover er det vigtigt at mærke efter, hvor ens egen grænse går. Mange hilsner fra BørneTelefonen
