Kære pige på 13 år
Hvor er det godt, at du skriver til os.
Jeg kan se, at du er meget bekymret for din veninde. Det er ret flot, at du bekymrer dig sådan på hendes vegne. Det kan også være enormt hårdt at være bekymret og man skal sommetider også huske at passe på sig selv.
Det at du reagerer og skriver om din bekymring for din veninde er virkelig flot og fortæller mig, at du er en rigtig god ven og fuld af omsorg. Jeg vil gerne give dig et par ideer til, hvordan du kan hjælpe din veninde.
Du skriver, at nogen fortalte hendes forældre om, at hun cuttede, men at det ikke virker som om, at forældrene tager det seriøst. Først vil jeg lige sige, at det er ret flot gjort, at de har fortalt hendes forældre om det. Det kræver ret stort mod at fortælle nogle voksne om sådan en bekymring. Især fordi at din veninde nok ikke umiddelbart syntes, at de skulle vide det. Det er ret sejt.
At det ikke virker som, at hendes forældre reagerer er selvfølgelig ikke godt. Jeg tænker på om du mon har snakket med din veninde om det? Måske kunne du spørge hende, hvordan hun har det. Du kan spørge hende om hun får noget hjælp og om forældrene har snakket med hende om det.
På den måde vil du få at vide med sikkerhed om hun får noget hjælp. Man er nemlig nødt til at få hjælp til sådan en situation. Er det måske en mulighed for dig?
Jeg kan godt forstå, hvis det er en svær samtale at starte. Hvis det er lidt for overvældende at snakke med hende om det, kan du snakke med dine forældre eller en lærer om det. Du kan fortælle dem, at du er virkelig bekymret for hende og om hun får nok hjælp.
På den måde kan dine forældre eller din lærer tage kontakt til din veninde eller hendes forældre og finde ud af om hun får hjælp og får det bedre. Giver det mon mening for dig?
Du fortæller, at du selv er begyndt at banke hovedet ind i væggen eller nive dig i armen. Det er rigtig fint, at du tænker over din egen reaktion. Det kan være rigtig hårdt at se på, at andre har det hårdt. Det kan også være meget svært at være i en situation, hvor man ikke føler, at man kan gøre så meget, som man gerne ville.
Den slags kan ens krop godt reagere på og så kan man komme til at gøre ting, man ikke tidligere ville gøre. Ofte hjælper det at snakke med nogen om de tanker og bekymringer man gør sig. Det hjælper rigtig mange bare dét at få snakket om det.
Derfor tænker jeg, at du skal sørge for at få snakket med nogen (forældre, en større søskende, en lærer eller en anden voksen) om, hvordan du går og har det. Det behøver ikke at betyde, at der er noget som helst galt med dig.
Hvis du ikke lige synes, at der er nogen du kan snakke med, er du altid velkommen til at ringe ind til os. Vi sidder klar til at tale med dig om, hvordan både du og din veninde har det. Du kan ringe til os på 116111.
Jeg har også en anden ide, for jeg ved, at mange har følt sig hjulpet hos denne foreninghttp://LMS Her kan du tale og stille spørgsmål, der handler om både dig selv og din veninde. De ved også noget om, at nogle faktisk kan komme til at ‘smitte’ andre med trangen til at skade sig selv. Det kan du tale med dem om, hvis du vil høre mere om det.
Det er så fint, at du har reageret sådan på din venindes situation. Og det er meget imponerende, at du samtidig er opmærksom på dig selv. Jeg tænker, at du skal bruge den styrke til at søge endnu mere hjælp til at hjælpe din veninde. Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen eller ringe til os på 116111.
De bedste tanker og ønsker
BørneTelefonen
