Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min veninde cutter!

Hej børne brevkasse

Jeg har en god veninde på 15 år som jeg holder meget af. Men jeg fandt for noget tid sidennud af at hun cutter og at hun har gjort det i over et år.

Hun har det svært, fordi hendes bedste veninde er tæt på at blive indlagt på psykiatrisk hospital, fordi hun har problemer med sin mor, så cutter hver gang hun ser hende.

Min veninde føler også at hendes forældre er ligeglade med hende, så hun gider ikke at sige det til dem, faktisk vil hun ikke sige det til nogen,

hun siger hun ikke ved hvordan hun skal stoppe, selv om hun gerne vil, hun siger at hun tit føle sig fristede til at ryge en joint eller noget, da hun bor i en ghetto og derfor hele tiden bliver budt på en.
 
Så min veninde har det altså svært, og jeg vil rigtig gerne hjælpe hende, men jeg bor i en helt anden by, altså omkring 200km væk. Jeg har overvejdet at kontakte hendes skolelære, men kan ikke se hvordan det kan hjælpe da min veninde lige er gået ud af 9. og derfor ikke er en del af den skole mere. Så jeg ved ikke hvordan, jeg skal hjælpe hende, så jeg ville høre om i havde nogle bud, for jeg er rigtig bekymrede for hende.

Tak på forhånd

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære veninde

Tak for dit brev.
Allerførst må jeg sige, at jeg synes din veninde på 15 år er super heldig at have dig som sin veninde, fordi du er da virkelig en god veninde, der bekymrer sig om, hvordan andre har det og gerne vil hjælpe. Det er bare så godt, synes jeg.

Det lyder som om din veninde har flere ting at slås med, da du fortæller, at hun cutter – har problemer med sin mor – og bor et sted, hvor hun hele tiden får tilbudt joints og desuden har en anden veninde, som hun også bekymrer sig om. Det lyder ikke rart.

Jeg synes faktisk, at du allerede selv har fundet noget, du kan hjælpe hende med, når du har overvejet, om du skulle kontakte hendes lærer; - det lyder som om, at du mener, hun skal have hjælp af en voksen. Og det mener jeg faktisk også.

Hvis ikke du kender til en voksen i hendes nærhed, som hun er tryg ved og derfor tør betro sig til, synes jeg, det kunne være en rigtig god ide, hvis du fortæller hende om BørneTelefonen - vi vil nemlig rigtig gerne hjælpe din veninde. Hun kan ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der hver dag sidder voksne rådgivere klar til at snakke med de børn og unge, der henvender sig. Hvis hun hellere vil skrive, ja så kan hun
logge sig på chatten.

Vi vil rigtig gerne hjælpe din veninde og kan også hjælpe hende med en bisidder, således at hun får en voksen ved sin side – en voksen, der kan hjælpe hende til et bedre ungdomsliv. Hvis du selv gerne vil vide lidt mere om det, inden du snakker med din veninde om det, ja så er du også meget velkommen til at kontakte os på telefonen eller chatten.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat