Min tvillineg søster har anoreksi

Kære du,

Tak for dit brev.

Du er rigtig god til at beskrive hvad det gør ved dig at have en tvillingsøster med anoreksi og jeg kan godt forstå at det må være rigtig hårdt.

Når én i familien er syg og har det meget dårligt påvirker det alle og kommer ofte til at fylde meget. På det du skriver lyder det til at din søster har det meget dårligt og at hun fylder meget med sin sygdom. Måske fylder hun så meget at du oplever at der ikke er plads til andet? Jeg tænker at dine forældre må være meget bekymret for din søster og at der derfor ikke er så meget plads og opmærksomhed til dig. Er det mon noget du kan genkende?

På det du beskriver i det brev, lyder det til at du savner din søster og at du måske også er lidt vred på hende over at hun ikke kan spise og hygge sig med dig som før. Når en søster er syg ligesom din, er det helt normalt både at føle sig vred, ked af det, bange og forvirret. Det kan ofte være svært at gå med alle de følelser og tanker alene, og derfor er det så vigtigt at få talt om det. Mon du har fortalt dine forældre hvordan du har det, og om nogle af de følelser du beskriver i dit brev?

Jeg tænker at det er rigtig vigtigt at du får talt med en voksen om hvordan du går og har det og hvordan det er for dig at have en søster der er syg. Det kan f.eks. være en lærer, en fra din familie eller en helt tredje. Det vigtigste er at du oplever at der er et rum til dig hvor du kan få luft for dine tanker og følelser. Er der mon en voksen omkring dig, som du vil have tillid til at snakke med om det?

Kender du mon Landsforeningen med Spiseforstyrrelser og Selvskade? De har en hjemmeside for pårørende   http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk/paaroerende/ hvor man kan få råd og vejledning. Måske vil det være en side du vil kunne kigge på sammen med dine forældre?

Jeg er sikker på at alt det du har sammen med din søster ikke er faldet til jorden. Der er aldrig nogen der kan tage de oplevelser og det bånd i har sammen som tvillingesøstre væk. Jeg kan godt forstå hvis det kan føles lidt som om at du har mistet hende, men med den rette hjælp er der gode muligheder for at hun kan blive helt rask igen. Nogle behandlingssteder tilbyder også samtaler til familien. Måske det kunne være en idé at undersøge hvad der er af muligheder for dig og din familie?

Jeg tænker at det bedste du kan gøre er at give dig selv lov til at have de følelser du har, og at du ikke går med dem alene. Måske kunne det være en idé at skrive et brev til din tvillingsøster hvor du fortæller hende hvor meget du savner hende og hvor ked af det/vred du er over at sygdommen styrer hende så meget? Måske det vil kunne hjælpe jer til at komme tættere på hinanden igen?

Jeg håber du har fået nogle råd du kan bruge. Du er altid velkommen til at skrive herind igen eller til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis. 

De bedste hilsner Børnetelefonen