Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mig selv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det første jeg tænker, når jeg læser dit brev er, at det er rigtig godt, at du har skrevet ind til BørneBrevkassen - for ingen børn/unge skal gå og føle sig fortabt - jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Det lyder som om, at der har været og stadig er flere svære ting i dit liv... Ting, situationer og oplevelser der gør, at du ikke ved, hvor du skal gøre af dig selv, og at du føler, at hele dit liv er fucked up. Mon det er rigtigt forstået..?

Jeg kan ikke lade være med at blive en lille smule bekymret for dig, idet du både fortæller, at du har cuttet det sidste år (med lidt pauser?), og at du gerne bare vil dø. Handlinger og tanker der er meget alvorlige, og som du måske inderst inde godt ved, du selv skal tage alvorligt, og som jeg tænker, du skal forsøge at gøre noget ved. Kan du følge mig..?

Du fortæller, at dine forældre er skilt... Betyder det, at du ikke kan snakke med dem? Eller betyder det, at de ikke kan samarbejde om dig (og dine søskende?)? Eller betyder det, at du prøver at beskytte dem, fordi dine forældre måske er ulykkelige? Det jeg prøver at sige er, at selv om dine forældre er skilt, så skal de stadig agere og handle som voksne ansvarlige forældre, der skal passe på dig, støtte dig igennem dit ungdomsliv, vise dig omsorg og nærhed.

Tror du, at du kunne fortælle enten din mor eller far, hvad du har fortalt mig..? Måske du allerede har forsøgt (?), men jeg tænker du skal prøve igen. Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er svært... Men måske du kunne vise dem dit brev til mig og mit svar. Ofte kan det nemlig være nemmere at få hul på noget af det, der er svært i ens liv, hvis man kan tale ud fra et brev.

Jeg ved også fra andre børn og unge, som jeg har talt med om lignende problemer, at det hjælper dem at få sat ord på nogle af de mange svære følelser, der fylder indeni, og som gør, at de f.eks. cutter eller får tanker om døden. Det hjælper at dele sine tanker med et andet menneske, så man ikke føler sig helt alene... Ofte bliver ens svære tanker også bare endnu sværere og tungere at bære på, når man går rundt med dem alene. En følelse du måske kender..?

Hvis du ikke kan tale med dine forældre, tænker jeg, at du skal prøve at finde en anden voksen, du har tillid til, og som kan lytte, støtte og hjælpe dig - for jeg tænker nemlig, at du skal have noget hjælp. Det kunne måske være din læge, din sundhedsplejerske på din skole, en voksen fra dit fritidsliv (klub, sport, musik...), et familiemedlem eller måske en lærer fra din skole. Tror du, at du kan det..?

Du fortæller også, at din kæreste har forladt dig til fordel for en anden pige. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det eller måske vred og skuffet. Følelser som i nuet og en tid fremover vil føles voldsomme, men som samtidig er helt normale, når man er blevet forladt...

Jeg ved ikke, om du ved det, men denne forladthedsfølelse tænker jeg, vil blive mindre med tiden. Måske du vil møde en anden sød fyr, som vil gøre dig glad og forelsket. Kan du mon føle håb i det..? At der også er en sød kæreste til dig derude et sted... At han en dag bare er der - lige foran dig... og at han synes, du er verdens dejligste og smukkeste pige...

Til sidst i dit brev skriver du også, at din bedste ven har glemt dig, fordi hans kæreste ikke kan lide dig. Har du mon talt med ham om det..? Jeg tænker, at det måske kunne være en god idé, hvis du prøvede at kontakte ham. Har du mulighed for at sms'e til ham, skrive til ham over facebook, gå forbi hvor han bor..?

Jeg tænker, at du kan prøve at mødes med ham (uden hans kæreste), så du får mulighed for at fortælle ham, at du savner ham som din ven - at du savner at lave de ting i gjorde sammen før han mødte sin nye kæreste. Måske du også kunne fortælle ham, hvor ked af det du er, når I ikke kan ses.

Hvis han lytter til dig - kunne I sammen måske lave en aftale om, hvordan I kan ses uden at hans nye kæreste bliver irriteret, vred eller måske jaloux. Tror du, at du kan det..?

En mulighed kunne også være, at du ringer eller skriver en SMS til BørneTelefonen på 116 111 eller måske logger på UngeChatten. Her sidder der dygtige rådgivere, der meget gerne vil tale med dig om det, der kan være svært at tale med andre om.

Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat