Kære pige
Tusind tak for dit brev. Jeg kan læse, at du har nogle forskellige ting, du er ked af, og jeg synes det er rigtig sejt, du skriver herind. Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig og svare på dine spørgsmål.
Jeg kan læse, at du er ked af den måde, du ser ud på, og jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være svært for dig at have det sådan. Du skriver, at du har en god klasse, og det er jeg meget glad for at høre. Det er så vigtigt, at man har det godt i skolen, og at man har nogle gode kammerater eller venner og veninder og nogle gode lærere. Og hvor er det dejligt for dig, at du føler, at du har en god klasse. Jeg tænker på, om du mon har delt dine tanker med nogen ovre fra skolen? Eller om du måske har tænkt på at snakke med nogen af dem om, hvordan du har det?
For at starte med at svare på dine spørgsmål, så kan jeg fortælle dig, at når man er 10 år ligesom dig, og det kun er det ene bryst der er udviklet, så kan man godt gå rundt og blive bange for, om man nu ender som voksen kun med et bryst. Men jeg kan berolige dig med, at det er ganske naturligt, at brysterne udvikler sig i forskelligt tempo, så det andet bryst skal nok "følge med" - det tager måske bare lidt tid.
Du skriver, at du selv synes, du er tyk, og at du gerne vil være tyndere, og jeg bliver nysgerrig på, hvad der mon gør, at du synes, du er tyk? Det er svært at give dig gode råd til, hvordan man bliver tyndere, når jeg ikke kender dig. Men jeg kan sige, at det vigtigste for børn - og faktisk også for voksne - er, at man dyrker motion jævnligt, og at man spiser nogenlunde sundt. Du ved sikkert en masse om, hvordan man spiser sundt - det er godt at spise masser af frugt og grønt, og samtidig er det også vigtigt, at man spiser kød og fisk og rugbrød. Det er okay at spise en kage eller lidt slik engang imellem, men det er ikke sundt at spise for meget af det.
Jeg tænker på, om det måske kunne være noget for dig at tale med sundhedsplejersken på din skole? Hun ville helt sikkert kunne hjælpe dig med, om du er for tyk og med, hvad der er vigtigt for dig at spise og dyrke af motion. Hun ved også en masse om, hvordan kroppen udvikler sig, så hun kan også være god at snakke med om det med brysterne. Hvis du ikke helt ved, hvordan man kommer i kontakt med sundhedsplejersken, kan du helt sikkert få hjælp af din klasselærer.
Jeg bliver bekymret for dig, når du skriver, at du hader dit liv, og at du har skåret i dig selv. Jeg tænker på, om du mon har delt dine tanker med nogen? Måske har du fortalt din mor det eller måske en veninde eller en lærer fra klassen? Det er vigtigt, at man ikke går rundt med den følelse af at være ked af sig selv og hade sig selv. Og jeg håber sådan, at du snakker med nogen omkring dig, som kan hjælpe dig. Og hvis du ikke gør, så håber jeg, at du en dag bliver modig nok til at tage det "første skridt" og fortælle nogen, hvordan du har det. Du har jo allerede vist, at du var modig og skrev herind til os, så måske er du allerede klar til at gå det næste skridt også?
Det kunne også være, du havde lyst til at snakke med nogen om, at du ikke har lyst til at se din far..? Jeg kan forestille mig, at det må være noget, du går og tænker en del på, og jeg ved fra andre børn, at selv om det kan være svært at snakke om, så kan det også være en stor lettelse, når man får det sagt til nogen, der lytter og forstår.
Hvis du har lyst og måske har brug for at tale med nogen, som du ikke kender, er du meget velkommen til at ringe eller sms'e til Børnetelefonen på tlf. 116 111 eller måske chatte med BørneChatten. Vi vil i hvert fald rigtigt gerne hjælpe dig, så du er altid velkommen til at kontakte os.
Jeg håber, du kan bruge lidt af det, jeg har skrevet. Jeg sender dig mange knus og varme tanker.
Med venlig hilsen BørneTelefonen
