Kære pige på 13 år,
Tak for dit brev, som beskriver rigtigt flot, hvor svært det er for dig lige nu. Det er flot, at du har haft overskud og mod til at skrive til os. Jeg tænker, at det mod skal du holde fast i og bruge til at komme videre med.
Først vil jeg sige til dig, at du lyder til at være en fornuftig pige, som tænker over din krop, og hvad det gør ved din krop, at du kaster op og skærer i dig selv. Det er rigtigt, som du har læst, at din krop har brug for mad for at kunne udvikle sig - specielt i den alder som du har, hvor der sker så meget med kroppen.
Du skriver, at du føler dig tyk og hader din krop. Jeg tænker, at det er den følelse, som du har af dig selv, og derfor er det svært for dig at forstå og måske høre, at andre siger, du er tynd. Jeg tror, du er kommet ind i en dårlig vane, hvor du kommer til at tænke negativt om dig selv, og det kan være rigtigt svært selv at komme ud af sådan en vane. Men det at skrive til os, er også en måde, hvor du er i gang med at ændre tankerne, og jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre i den positive proces.
Jeg ved godt, at du skriver, du ikke kan tale med venner og familie om, hvordan du har det. Kan du tænke over, om der er en anden voksen, som du har tillid til, en som kan hjælpe dig. Det kan være en af dine lærer på skolen, en venindes mor, præsten, hvis du har gået til præst, din læge, sundhedsplejersken på din skole eller en helt anden. Det er vigtigt, at du får hjælp af en voksen, så I sammen kan få lagt en plan for, hvordan du kan få det bedre.
Mange unge oplever, det er rigtigt svært at bede om hjælp, når de har det som dig, og når de skærer i sig selv. Tit kan det blive værre, hvis man ikke får hjælp. Det er, som du måske godt ved, når man skærer i sig selv en psykisk smerte eller forvirring, som man ikke helt ved hvad man skal gøre ved, og som man laver om til en fysisk smerte ved at skære i sig selv. Desværre varer det ikke ret længe, og alt det, man er ked af, er der stadig, når man ikke har fysisk ondt mere. Man kan sige, at det er måde du forsøger at løse eller gøre noget ved det der er svært. Det hjælper meget kort tid, så du skal hjælpe dig selv på andre måder - fx ved at dele det, der er svært og som du ikke helt selv kan få løst. Dine tanker om dig selv, din vægt og udvikling, håber jeg på, at du vil dele med en du er tryg ved eller en som du tænker, at det vil hjælpe dig.
Du skriver, du er træt, men ikke kan sove, og at du bliver sur på folk. Det er helt normalt, at du har det sådan, når du har så meget at tænke på. Det er hårdt for kroppen og for dig. Det er heller ikke rimeligt, at du skal have det så dårligt alene. Jeg håber, du kan finde det sidste mod, der skal til for at få den hjælp, du fortjener. Du kan bruge dit brev til os at snakke ud fra, det kan tit være en støtte at have noget skrevet ned. Jeg ved fra andre unge, at det kan være så svært at få sagt, men en stor lettelse, når det er gjort. Mon du følte en lettelse, da du skrev og sendte brevet her til? Måske kan du brug den følelse som en støtte for dig, til at snakke med dine forældre, vise dem brevet? Måske er det en idé med en sms til din mor eller far, eller en anden person som kan støtte dig i at få vendt tankerne og at føle det ok med maden igen?
Hvis det hele er lidt for uoverskueligt, kan du altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig, og de er vant til at snakke med unge, der har det som dig. Der er også en anden rådgivning, som kan være hjælpsom for dig (og dine forældre), det er www.selvskade.dk , her er der også god rådgivning.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen
