Kan ikke holde det ud mere

Kære du
Tusind tak for dit brev. Det er et meget meget stærkt brev, du har skrevet. Du viser på en rigtig fin måde, hvordan man kan have det, når verden ramler og man ikke ved, hvordan man kan komme videre. Jeg ved, at der er rigtig mange andre unge, der har det ligesom dig og derfor kan genkende det, du beskriver. Dit brev giver en mulighed for at give et svar og derfor ved jeg, at der er mange andre der vil læse dit brev og føle trøst ved det. 
Du spørger, om det ikke er sygt, at du tænker sådan. Jeg tænker ikke, at det er sygt, at du tænker som du gør. Jeg tænker mere, at det er en helt normal reaktion på, at du ikke trives men har det rigtig svært. Jeg kan også tænke, at du må have haft det skidt i en længere periode. Er det mon rigtigt? Jeg kan forstå, at du har tabt dig meget, og det gør man jo ikke over en kort periode. Det lyder også som om, selvskaden har stået på noget tid?
Du spørger også, om du er syg. Jeg ved ikke, om du er syg som en læge eller psykolog ville sige det, men det er helt tydeligt, at du ikke har det godt. Det lyder også til, at du har rigtig mange ting at se til og forventninger til dig - har du tænkt over, om det er det, der presser dig så meget, at du ikke får lov til at sige fra - sige, at du ikke kan holde til det. Mange af de ting du beskriver, tyder på, at du har alt for mange ting, så du ikke får ro og bare være dig. Når man har for mange ting og forventninger, kan man få det på samme måde som du beskriver. Det at være ked af det, græde, ikke at kunne få lov til at reagere på det man mærker - men hele tiden skal leve op til krav og forventninger. Jeg ser dine reaktioner, som en måde at sige fra - og på den måde passe på dig selv og gøre det så godt du kan. Det er bare ikke godt for dig, og det skal der gøres noget ved, og du skal have hjælp til det. Når man får det så skidt, som du har det, så vil det være svært at klare selv. Derfor er det super vigtigt, at du finder nogle at betro dig til og nogle der kan støtte og hjælpe dig videre. Nogle gange bliver vi jo også så syge af fx halsbetændelse, så vi skal have penicillin hos lægen. Det klarer vi jo heller ikke selv. Desværre er det ofte sådan, at fysiske sygdomme er nemmere at tale om, end hvis vi har det skidt psykisk.
Du skriver, at din indre kamp, viser sig på dit ydre. Jeg bliver nysgerrig efter, om du med det mener, at du taber dig? Jeg tænker også, at det måske kan hænge sammen med, at man kan se, du selvskader? Du skriver, at du glæder dig til vinter, fordi du så kan skære på dine arme. Hvordan er det nu? Selvskader du på en måde, så man ikke kan se det? Jeg bliver også nysgerrig efter, om der er nogle der kommenterer, at du har tabt dig? Nogen som bekymrer sig og måske har sagt det til dig. Er der det? Måske tænker du, at dit ændrede udseende kan være en måde at få fortalt din omverden, at du ikke har det godt. Hvad mon der ville ske, hvis du sagde til en voksen du har tillid til: Kan du se, at jeg har tabt mig? Det kan måske være en måde at komme i gang med en snak om, hvad du går og føler. 
I dit brev fortæller du, hvordan din mor har reageret på dét, du har skrevet ned. Jeg kan godt forstå, at den reaktion har været svær for du har jo skrevet sådan som du har det. Det kan være svært for forældre at acceptere, at deres børn har det svært, fordi det gør ondt på dem selv. Det kan også være, at hun føler skyld, hvis hun tænker, at du synes,  hun kunne gøre noget anderledes. Det er ikke nogen undskyldning for, at din mor ikke kan forstå, hvordan du har det, men det kan være en forklaring. Jeg kan rigtig godt forstå, at det er svært for dig at sige det til dem igen. Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan de mon ville reagere, hvis de læste dit brev? Dit brev er meget meget stærkt og er helt tydeligt et råb om hjælp – som du også selv skriver. Hvis du har lyst, kan du jo også vise dem svaret. Måske kunne du gøre det på den måde, at du gav dem brevet og sagde til dem, at du har brug for at de læser det og ser på det du har skrevet fra dit perspektiv, inden de reagerer på det. At de godt må give sig god tid, så de tænker sig godt om, inden I snakker sammen om, hvordan du kan få det bedre. Du kan fx være på dit værelse, eller gå en tur mens de læser, tænker og snakker med hinanden om, hvad der er bedst at gøre for dig og familien. På den måde beskytter du dig selv lidt i forhold til, at du ikke er lige foran dem, når de reagerer men du har bedt dem om at forstå dig og hjælpe dig. Kunne det mon være en mulighed?
Jeg ved jo ikke, om du har lyst til at vise dine forældre brevet, og om de derfor kan være den hjælp, du har brug for. Derfor vil jeg gerne give dig nogle andre ideer også. Jeg får det indtryk, at du er en pligtopfyldende pige, og at det ser ud som om, du altid har styr på dine ting og dig selv. Den tanke får jeg, fordi du skriver, at du træner fodbold 5-6 gange om ugen, går på kunstskole og er god i skolen. Jeg kan forestille mig, at din træner, din lærer på kunstskolen og dine lærere i skolen ville blive dybt overraskede, hvis de fandt ud af, hvordan du har det. Sådan en overraskelse kan nogle gange være en rigtig god anledning til at blive taget alvorligt og til at få hjælp. Jeg tænker på, om det vil være en mulighed for dig at tale med en af de voksne du kender fra skolen eller fra dine fritidsaktiviteter? Måske er der en af dem, som du har større tillid til end til de andre? Det kan også være, at de har lagt mærke til, at du har tabt dig og måske også går og er bekymrede for dig i forvejen. 
Du skriver, at din mor fortæller dig om alle dine fejl, og at dit svage ego ikke kan kapere det. Jeg kunne godt tænke mig at vise tanken om et svagt ego på en anden måde. Hvem siger, du har et svagt ego? Det kunne jo også være, at du er typen, der lytter meget til, hvad andre siger, og at det er derfor, du bliver ked af det? Du skriver, at du ikke ønsker at såre andre selv om de sårer dig. Det kræver da et meget stærkt ego. Jeg tænker også det kræver et stærkt ego at passe så mange og tidskrævende fritidsaktiviteter, som du gør. Måske er dét din mor siger, dråben der får bægeret til at flyde over. Det er meget meget hårdt og krævende at skulle holde styr på så mange ting, som du skal både i skolen og i fritiden.  Måske er der også meget du skal leve op til, fordi du virker som en meget pligtopfyldende pige? Hvis det er sådan det er, så er det ikke underligt, at det hele lige pludselig kan blive for meget. Så skal der ikke så meget til, før man bryder sammen og bliver vildt ked af det, fordi man taber en trøje på gulvet. Er det mon noget, du kan genkende?
Du fortæller, at du har oplevet veninder der siger, at selvskade er frastødende. Det er ikke i orden, at de siger sådan. Jeg tænker på, om de mon er bange for det? Måske er det tanker, som de kan genkende men ikke tør sige højt. Det kan være rigtig svært at passe på sig selv i sådan en situation. Du kan jo ikke bestemme, hvad de skal sige, og det kan måske også være svært at gå væk fra dem, for vi har jo brug for at have venner og veninder. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du får nogle voksne at betro dig til, fordi de vil kunne hjælpe dig.
Kender du http://www.lmsselvskade.dk/ ? Her kan du læse mere om selvskade. Du kan også finde en at tale med. Der er forskellige måder, som man kan komme i kontakt med dem. Det kan du læse mere om det her: http://www.lmsnyt.dk/saadan-faar-du-hjaelp/raadgivning/ Måske vil det være en hjælp for dig at tale med én, som kender til lige netop det at skade sig selv, og det gør de. Måske vil du der opleve en forståelse, som kan hjælpe dig videre.
Du skal også vide, at du altid kan ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111. Selv om du har fået svar på dit brev, kan det jo godt være, at du har nye spørgsmål. Det kan også være, at du bare gerne vil tale om noget af det der står i brevet eller i svaret og så kan du jo læse det højt, eller give rådgiveren id nummeret til dit brev, så kan rådgiveren læse dit brev og mit svar.
Du spørger, om man ikke skal have det sjovt, når man er ung? Jo, det skal man, men det er ikke altid så let. Der er mange ting at tænke på, også selv om man er ung og endnu ikke voksen. Jeg tænker, at det er noget af det, du mærker. Det vigtige er, at man forsøger at få det bedre, når man har det skidt. Måske er dit brev et skridt i den retning. Jeg tænker i hvert fald, at det, at du har haft mod til at skrive et brev er tegn på, at du er mega sej og tager dig selv alvorligt og du kæmper for at få det godt igen.

Jeg vil ønske dig super meget held og lykke med det.
De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen