Brev

Kan ik mere!

Hej er en pige på 10 og vil ik leve længer

er regtig ked af det her for tiden og har regtig dårlig selvværd bliver spurgt om jeg er transkønnet i offentligheden pleas help me .

Er blevet sex krængede 3 gange help me!!! Har været ved at skære lidt i mig selv!!

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Hvor er det godt du skriver. Jeg kan godt forstå, du er ked af det for tiden. Jeg kan høre du har brug,at nogen hjælper dig og lytter til dig.

Mange børn kan føle, at de ikke vil leve længere, hvis de er meget kede af det eller er har det svært. Jeg ved, at man også kan få lyst til at skære i sig selv.

Det er tegn på, at du skal hjælpes ud af den situation du er i nu.

Det er voldsomt at opleve at blive sexkrænket. Det er vigtigt du ved, at det aldrig kan være din skyld eller dig, der har gjort noget forkert.

Mon du har fortalt det til nogen før? Jeg tænker, det er en god ide, at du fortæller det til en sød voksen. Måske dine forældre, din lærer eller en anden sød voksen?

Jeg ved fra andre børn, at det kan være svært at sige første gang. Men jeg ved også at mange får det bedre på den måde. Mon du kan finde mod til at fortælle nogen om det?

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af, at andre spørger om du er transkønnet. Det skal andre egentlig ikke blande sig i. Hvis det sker på skolen eller er nogen fra skolen, kan du sige det til din lærer. Det er din lærers og skolens ansvar at alle børn har det godt i skolen.

Jeg vil derfor råde dig til at snakke med en god voksen. Måske en voksen på skolen; en lærer, sundhedsplejersken, AKT lærer, en pædagog i klubben – en voksen, som kan hjælpe dig med at få det bedre.

Husk du altid er velkommen til at ringe eller skrive på 116111, hvis du har brug for at tale mere om det.

I telefonen kan vi snakke mere om det og spørge lidt mere ind, så måske har du mod på at ringe på 116111 – det håber jeg.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat