Hej pige på 16 år
Jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Du oplever flere problemer i dit liv: Skolen, fremtiden, kontakten til dine forældre og selvskade. Når der er så mange ting på samme tid, så kan tankerne komme om at gøre skade på sig selv og om at begå selvmord. Sådan nogle tanker, fortæller mange unge om til os på BørneTelefonen.
Jeg vil prøve at dele dine problemer op i hver deres bunke. Der er problemerne med skolen. Her oplever du, at de andre i klassen er lede imod dig. De voksne vil ikke lade dig skifte klasse eller skole, som jeg gætter på, at du har spurgt dem om lov til. Har de mon forstået, hvor ked af det og alene, du føler dig? Det kan godt være, at de ikke vil lade dig skifte klasse eller skole, men måske kunne der være andre ting, som kunne gøre det lettere for dig? Du nævner trivselspædagoger. Er der mon en af dem, som du taler godt med? Som du måske kunne fortælle om din følelse af ikke at være velkommen?
Så er der tankerne om fremtiden. Du fortæller, at du skal på STU. Hvorfor vil du mon ikke det? Du kan have gode grunde, som jeg ikke kender. Jeg tænker dog, at det kan være godt at komme et sted hen, hvor der er lærere, som er dygtige til at hjælpe dig med netop dine udfordringer. At gå på en ungdomsuddannelse kan være svært og hårdt arbejde. Hvis der ikke er den støtte og den forståelse, som du har brug for, så kan det blive endnu vanskeligere at klare uddannelsen. Kan det tænkes, at dine lærere, pædagoger og forældre ønsker STU for dig, fordi de gerne vil hjælpe dig? Eller er der brug for, at du får forklaret dem, hvad det præcis er, du gerne vil? Og hvorfor du tænker, at STU ikke er det rette for dig.
At dine forældre er skrappe og skælder meget ud, må være hårdt for dig. Jeg synes, det er rigtig stærkt, at du har forsøgt at kontakte kommunen omkring det. Det er også godt, at du nu har skrevet dit brev. Det viser, at du er i stand til at bede om hjælp. Jeg kommer til at tænke på, om der mon er en voksen på skolen, som kan hjælpe dig med at tale med dine forældre? Eller hvad ville der mon ske, hvis du viste dem dit brev?
Hvis du mere har lyst til at prøve kommunen igen, så er der den mulighed, at du kan få støtte gennem BørneTelefonen. Du kan få en bisidder, som kan gå med dig til møde med kommunen og hjælpe dig med at få sagt det, som du gerne vil sige. Du kan læse mere om det her: Bisidder fra BørneTelefonen
Jeg kommer til at tænke, når jeg læser dit brev, at der kan ligge en stor smerte omkring det at have en diagnose. At have autisme er et handicap og derfor en stor udfordring at leve med. Men det er også muligt at få et godt liv med atypisk autisme. Det kræver, at man får hjælp tilbudt, men også at man tager imod den hjælp.
Jeg kan godt forstå, hvis du er ked af, at du har en diagnose, og hvis du føler dig anderledes. Måske kan du prøve at se din diagnose som en del af den, du er uden, at din diagnose forklarer ikke alt om dig. Ligesom alle andre mennesker, så er du din egen. Måske er der endda noget ved din diagnose, som gør dig særligt god til noget, som kan være svært for andre?
Til sidst i dit brev nævner du både selvskade og selvmordstanker. Det er desværre noget, som man kan blive ramt af, når man som dig oplever flere problemer på samme tid. Nu har du fortalt om det i dit brev. Det er godt, og det kan være første skridt mod at få hjælp til at få det bedre. Kunne du mon have mod på at fortælle din veninde i Sverige om det også? Eller måske en af de voksne fra skolen? Selvskade kan være meget svært at stoppe uden at få hjælp til det. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du får sagt det højt til nogen omkring dig. At du får tanker om selvmord, kan på samme måde være godt at få sagt højt.
Måske kunne du også have glæde af at kigge på LMS hjemmeside. LMS er en forening der hjælper børn og unge med selvskade. De har nogle fine film på siden, du måske kan have glæde af at se.
Du skriver, at din veninde og din kæreste giver dig grund til at leve. Det er godt, at du har nogen, som du er så tæt knyttet til. Når alt føles svært, så er det netop forholdet til andre mennesker, som kan gøre, at man klarer sig alligevel. At du har fået øje på det, viser en stor modenhed hos dig, synes jeg. I det hele taget er det rigtig flot, at du har skrevet sådan et godt og modigt brev til os.
Jeg håber, at du kan bruge noget af det, som jeg har skrevet til dig her. Og jeg sender dig et kæmpe kram.
Mange kærlige hilsner BørneTelefonen
