Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 16 år,

Tak for dit brev. Flot du har fået skrevet. Du beskriver godt, hvordan du har det og om alle dine tanker. Jeg kan godt forstå, at det er hårdt og svært for dig lige nu.

Først vil jeg lige sige lidt om gamle venskaber. Det er helt naturligt, når man går ud af folkeskolen, at man mister noget af den tætte kontakten med sine gamle venner og veninder, og der er mange som dig, der oplever at den bedste veninde, man har haft hele livet pludselig får travlt med alt mulig andet, og man er ikke så vigtig en person i hendes liv, som man har været før. Det behøver ikke at betyde, man ikke kan lide hinanden og kan ses engang i mellem. Det er altid hårdest at være den, der stadig har brug for den tætte kontakt, og det kan føles som et kæmpe tab, og jeg tænker, at det er det, som du oplever lige nu. Måske kunne I mødes en gang og få snakket om hver jeres nye liv i gym. Så du får oplevelsen af, at det ikke er dig, der er noget galt med, men at det er fordi I har fået hvert jeres liv og er vokset lidt fra den meget tætte kontakt.

Det er en meget stor ting at starte i gym. At sige farvel til sit trygge folkeskole liv og træde helt alene ud i den store verden med nye lære, nye kammerater, ny kultur, der skal læres, osv. Der er mange, som oplever det som super svært, og det har du oplevet 2 gange. Det kan jeg godt forstå har været hårdt for dig på alle måder.

Du skriver, at du sidder på dit værelse, når du er hjemme og ikke snakker med din familie. Er det fordi, du ikke kan snakke med dem …. For jeg tænker, at det er meget vigtigt, at du får fortalt din familie, hvordan du har det. Tit tror forældre, at nu er børnene blevet store, og så har de nok ikke lyst til at snakke med os forældre mere om deres problemer. Det, kan man sige, er et misforstået hensyn, så jeg tænker, at det er vigtigt, at de ved hvordan, du har det for at kunne hjælpe dig.

Du beskriver her i brevet så flot hvad det er du tumler med, hvad du gerne vil have. Hvordan vil det være hvis du taler med dine forældre om det, at du har brug for omsorg, nærhed og kærlighed? Hvordan vil det være hvis du fx satte dig tæt op ad din mor eller far i sofaen, tog din mor i hånden eller spurgte om hun vil lægge en arm om dig eller du sagde, 'jeg trænger til et kram og til at snakke'? Sommetider glemmer vi de ting som betyder meget for os, så måske kan det være en aftale om at gå en tur sammen en gang om ugen, eller se en film sammen - at finde noget at være sammen med hinanden om...hvad vil det mon betyde og hvordan vil det føles? Prøv at tænke og mærke efter, om det vil være ok. 

Jeg tænker i hvert fald, at det vigtigt at du taler med en voksen om dine tanker... Jeg ved godt, du skriver, du har delt det med en veninde en gang, og det var også fint, måske fik du en forståelse af, at hun heller ikke synes det er nemt for tiden - det er fint at I kan støtte hinanden, men samtidig er det nok for stort et ansvar at stå med som veninde eller ven.
 
Hvis ikke du kan snakke med dine forældre, har du så en voksen, som du har tillid til? En du kunne snakke med, så I sammen kunne finde ud af hvad der vil være en hjælp for dig. Det kan være en af dine lærere på skolen, en anden i din familie, en vens mor, din læge, eller andre? På alle gymnasier findes der en studievejleder, som er vant til at snakke og hjælpe unge med de tanker og problemer, du har. Du kan bruge dit brev, som flot beskriver, hvordan du har det og svaret til at snakke ud fra, som en støtte.

Jeg håber, du kan finde lidt mere mod og få bedt om den hjælp, du har brug for, så du kan får nogle gode år i gymnasiet.
Måske kunne det også være en hjælp at ringe til BørneTelefonen 116 111. Jeg ved godt, du skriver, du er genert, men det er voksne, som er vant til at snakke med unge, der har det som dig. Der kunne du også få de andre ting fortalt, som du ikke fik skrevet i brevet. Der er plads til at sige alt på BørneTelefonen og det er gratis.

Kærlig Hilsen BørnBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat