Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg vil ik mere

Hej BørneTelefonen.

Jeg er en pige på 11 ( blir 12 om 3 dage ) som ikke har det godt. med det mener jeg at jeg har angst og en slags depression. Mit liv er ikke serligt sjovt. Jeg har næsten ingen venner og hver gang jeg har været dum nok til at sige ja til kæreste har de droppet mig efter højest 1 uge. Jeg cutter og tænker på selvmord næsten hver dag.

Der er en lille stemme i mit hovede som siger “du er tyk. Du er grim. Ingen kan lide dig” og ved ikke om jeg kan klare det meget mere. Har bare lyst til at dø og jeg ved at hvis jeg begår selvmord vil alle være ligeglade. Ved ikke hvad jeg skal gøre og folk forstår det slet ikke. Har ikke været i skole i 1 måned og folk siger bare “fuck hvor snyd.

Ville ønske jeg var dig” men det er slet ikke sjovt at være mig. Pls hjælp eller hvis i har nogle gode råd så sig det

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Hvor er det bare godt, at du har haft mod til at skrive herind om hjælp. For det lyder som om, at det ikke er nemt at være dig lige nu.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det må være hårdt at gå rundt alene med de tanker. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvordan du skal klare det længere. Den slags tanker kan hænge sammen med, at man føler sig udenfor fællesskabet.

Man kan føle, at man ikke rigtigt er god nok til at være med. Man kan også føle sig udenfor i sin egen familie.

Man kan få en lille stemme i hovedet, der fortæller, at man er grim eller dum. Præcis som du skriver. Men du skal ikke tro på stemmen.

Du har brug for hjælp til nogle ændringer i dit liv – måske både i skolen og hjemme. Du har måske brug for støtte til at komme ind i nogle nye fællesskaber?

Når man har det rigtig svært, så kan man godt have følelsen af, at andre vil være ligeglade, hvis man begår selvmord. Men alle mennesker har en betydning for andre. Måske også mere, end man selv lige er klar over.

Jeg tænker på, hvordan det ser ud hjemme hos dig i din familie. Om dine forældre mon ved, at du er rigtigt ked af det? Nogle børn, som har det svært, synes det kan være svært at få fortalt det til sine forældre. Men rigtigt mange oplever faktisk, at det er en stor hjælp. Og at deres familie gerne vil hjælpe dem til at få det bedre.

Hvis det føles svært at få sagt, så kan det måske være en idé at vise dem dit brev, hvor du så præcist beskriver, hvordan det er at være dig. Mon det kunne være noget, du kunne prøve?

Det kan også være en mulighed at snakke med den lærer, som du er mest glad for. Jeg tænker, at når du ikke har været i skole længe, så har dine lærere måske allerede tænkt på, at du nok ikke har det så godt. Derfor kan det være en god idé at tale med en sød lærer om, hvordan du har det. Hvad tænker du om det?

Det er svært at hjælpe sig selv op af periode, hvor man cutter og har selvmordstanker. Du har som nævnt brug for nogle voksne, der kan hjælpe dig. Hvis du ikke lige kan finde nogen, så prøv Headspace, De har hjulpet mange i en situation, der ligner din. Du kan også ringe til LMS – Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade De kan også være til stor hjælp. De ved meget om cutting – så du ikke skal forklare alt fra bunden. De forstår virkeligt meget og er god at tale med.

Ved at skrive ind til brevkassen har du allerede vist, at du er god til at bede om hjælp. Jeg håber, at du kan bruge den styrke til at tale med nogle voksne omkring dig, så de kan hjælpe dig til at få det bedre.

Du er også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen.

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat