Kære pige på 12 år
Det lyder til, at du har rigtig meget at se til både i skolen og i fritiden. Det lyder også til, at du har rigtig mange tanker i hovedet, som måske kan være svære at snakke med dine forældre eller andre om.
Det kan være svært at gå alene med tankerne og det kræver et stort mod, at dele tankerne med andre. Derfor er det også så sejt, at du skriver herind og beder om hjælp.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er svært at være dig lige nu. Så svært, at du nogen gange bider dig selv. Når jeg læser dit brev, så lyder det som om at du bider dig selv, når du er meget ked af det. Er det rigtigt?
Jeg spørger fordi jeg ved, at selvskade kan være et udtryk for en indre smerte – at man er rigtig ked af det og har det svært indeni. Derfor prøver man at flytte fokus fra det der gør ondt indeni og i stedet få det til at gøre ondt i kroppen. Det kan fx være når man bider sig selv.
Når man får det til at gøre ondt i kroppen, får man en pause fra den indre smerte, men den indre smerte kan hurtigt komme tilbage igen. Er det mon sådan du har det?
Du har brug for at få det bedre. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp til nogle af de ting, der gør dig ked af det. Jeg tror det er rigtig vigtigt, at du fortæller nogle om det.
Selvom det kan være svært og grænseoverskridende, så kan det hjælpe at snakke og fortælle om det, der er svært og som gør dig ked af det. Du skriver, at du er bange for at fortælle dine forældre om, at du bider dig selv.
Jeg forstår godt, at det kan være svært. Alligevel tror jeg det vil være rigtig godt for dig, hvis du fortæller dem om det. Du har før snakket med dine forældre om, at du måske skal stoppe til ridning. Det fortæller mig, at dine forældre måske godt er klar over, at du er presset og har meget at se til. At de ved lidt, kan måske hjælpe dig til at samle mod til at fortælle mere.
Jeg vil prøve at komme med forslag til, hvordan du kan snakke med dine forældre. Måske kan det hjælpe dig.
Er der et tidspunkt hvor I plejer at have god tid sammen, og hvor i plejer at hygge jer og snakke? Måske når I spiser aftensmad eller måske i weekenden. Det er nemlig vigtigt, at I har god tid til at snakke, og at der er en rar stemning.
Måske kan du spørge dine forældre på forhånd, om I kan snakke sammen. Hvis det kan hjælpe dig, så kan du skrive en besked til dem, hvor du skriver hvad du gerne vil snakke om.
Du kan skrive: “Hej mor og far. Jeg er presset med tid, overskud og kræfter. Det er både i skolen, med ridning og kunstskøjteløb. Jeg er så presset og ked af det, at jeg bider mig selv”.
Hvis det stadig kan være svært at snakke med dine forældre, så kan du måske også vise dem det her brev, som du har skrevet til BørneTelefonen. Nogle gange kan man nemlig have brug for hjælp til at starte, og så kan det være rart at have noget skrevet ned. Tror du at forslagene kan hjælpe dig, og måske give dig mod til at snakke med dem?
Hvis du slet ikke har lyst til at snakke med dine forældre om, at du bider dig selv, så kan det være at du skal snakke med en anden. En, som er sød og som du er tryg ved – måske en pædagog, en træner eller en lærer? Det er så vigtigt, at du ikke går rundt med dine følelser og tanker selv.
Til sidst får lyst til at fortælle dig, at det er helt normalt og okay at føle sig presset, hvis man har meget at se til. Det er helt okay at have brug for en pause og mindre at se til.
Du går ikke ligeså meget til ridning mere. Jeg synes det er sejt, at du godt ved, at du er presset og kan sige fra. Men måske skal du sige fra til mere? Måske skal du gå mindre til ridning eller kunstskøjteløb?
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Jeg ønsker dig alt det bedste! Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe på tlf. 116111.
Varme hilsner fra BørneTelefonen
