Brev

jeg tror jeg har brug for hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,
Mange tak for dit brev. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det er rigtig godt, du har skrevet ind til BørneBrevkassen - jeg vil meget gerne hjælpe dig!

Du fortæller, at du har cuttet i næsten 4 år, og at det, de første tre år, kun var en gang i mellem, men at du gør det hver dag nu. Mon det er rigtig forstået..?

Jeg synes, du er rigtig god til at sætte ord på og beskrive de tanker og følelser, du har omkring cuttingen. Både i forhold til, hvad du tror, der satte det hele i gang, og det afhængighedsforhold du føler, du har nu. Det, synes jeg, er meget modigt og flot gjort af dig - og jeg tænker også, at når du så flot og tydeligt kan beskrive dine tanker og følelser, at du har taget det første skridt til at ændre på, at cuttingen ikke skal styre dit liv.

For du skal vide, at der er hjælp at få, og at det er muligt at stoppe.

Måske er sorgen over din mors død den primære årsag til, at du cutter..? At når du cutter så forsvinder din smerte og alle de svære følelser et kort øjeblik - men måske oplever du også, at smerten og sorgen vender tilbage for fuld styrke bagefter. Mon du kan genkende den følelse?

Du fortæller også, at din far og bonusmor ikke ved, at du cutter, og at du ikke tør at fortælle dem det. Er det mon fordi, du tænker, at de ikke vil lytte til og hjælpe dig, eller er det fordi, du er bange for deres reaktion (at de vil blive kede af det eller måske vrede), eller er det måske fordi, du har svært ved at finde de rette ord..?

Jeg kan godt forstå, at du tænker, at det kan være en umulighed at tale med dem. Måske du kunne vise dem dit brev til BørneBrevkassen og mit svar..? Det kan være rart at have noget at tale ud fra, når man skal tale om svære tanker og følelser - og måske især i din situation, hvor du måske føler, at du gør din far ked af det..?

Men måske du kender en anden voksen, du har tillid til, som du kan fortælle om dine mange tanker og svære følelser..? En voksen der kan hjælpe og støtte dig. Det kan måske være din læge, en lærer på din skole eller en hel tredje?

Jeg tænker også, det må være hårdt for dig, at gå med bekymringen for at sårene bliver opdaget... Jeg kan forstå på dig, at dine veninder i gennem flere år har været bekymret for dig, og at de gerne vil have, at du får hjælp. Mon én af dine veninders mor kan hjælpe dig..?

En anden mulighed kunne være, at du tog kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade - LMS. De har mange forskellige måder at hjælpe unge mennesker på, der skader sig selv. Du kan læse mere om dem >>her

Du fortæller, at din mor døde for fire år siden - det må have været utroligt hårdt for dig og sorgfuldt at miste din mor. En sorg, der måske kan være svær at håndtere, når man også tænker på, at du kun var 12 år gammel, og sikkert så småt ved at blive teenager. En periode af ens liv, hvor man tit har særligt brug for sin mor. Mon du havde det sådan..?

Jeg kommer til at tænke på, om du, da din mor døde, fik nogen form for hjælp til at håndtere dit savn og din sorg..? Mange kommuner tilbyder sorggrupper til børn og unge, der har mistet en forældre... Har du mon været i kontakt med din kommune i forbindelse med din mors død..?

Jeg ved ikke om du ved det, men Børns Vilkår har noget der hedder Familiesorggrupper. Det er et tilbud til børn/unge og deres familier, der har mistet et nært familiemedlem. Måske du har lyst til at vide lidt mere om det..? Du kan læse om det her på hjemmesiden og komme i kontakt med dem ved at ringe på dette tlf. nr. 35 55 55 59 og bede om at få en fra sorggrupperne.

Du skriver, at en af grundende til, at du startede med at cutte var din mors død. Jeg tænker, at du stadig savner hende... Er det mon rigtig? Jeg tror ligeledes, at savnet efter din mor nok altid vil være en del af dig - at du i perioder i dit liv vil opleve, at du savner hende helt vildt, og at du i andre perioder næsten ikke vil tænke på hende. Jeg tror også, at sorgen vil forandre sig over tid - at den føles mindre og mindre...

Måske du har det sådan - I hvert fald skal du vide, at det er helt normale følelser at have, og at de er der, fordi hun betød noget særligt for dig.

Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten, hvis du har brug for at tale med en af vores dygtige rådgivere der. Måske de kan hjælpe dig på andre måde..?

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat