Kære pige på 14 år
Først og fremmest må jeg sige til dig, at du lyder som en meget betænksom og god klassekammerat og veninde, at du bekymrer dig for pigen i din klasse.
Jeg forstår, at du rigtig gerne vil hjælpe og kunne gøre noget. Men også at det er svært både at vide hvad man skal gøre. Men jeg hører også fra andre der har stået i lignende situationer, at de kan blive bange for at blande sig, gøre personen sur eller gøre tingene værre.
Nu ved jeg ikke, om du også har det sådan? Men jeg skriver det for at du skal vide, det er okay, hvis sådan nogle tanker kommer til dig!
Nogle gange kan det hjælpe at vende situationen om: Ville du blive glad, hvis en klassekammeret spurgte om du havde brug for hjælp? Om du havde det godt? Eller sørgede for at nogle voksne kunne hjælpe, hvis de vidste at du havde det dårligt?
På dit brev lyder det til, at du er lidt usikker på, om pigen fra din klasse cutter og om hendes far drikker. Måske er det rigtig nok, måske er det noget, du og din bedste veninde tror. Hvis jeg har forstået dit brev rigtigt?
Men det lyder det også til, at du med sikkerhed ved, at hun er ked af det – på den ene eller den anden måde, fordi hun sender billeder hvor hun græder. Mon du i de situationer kan spørge hende, hvad der er galt? Eller om du kan gøre noget for at hjælpe hende?
Det kan måske virke voldsomt, men det kan også være, at du simpelthen skal spørge pigen, om hvordan hun har det? Og hvordan hun har det derhjemme?
Når det så er sagt, så er det vigtigt, at du ikke føler, at du skal stå med ansvaret selv. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet brevet her, så du ikke skal gå med bekymringerne selv.
Men jeg tænker også, at det er en rigtig god idé du er kommet på, med at skrive til klasselæreren. Lad os sige, at din veninde cutter eller ikke har det så godt derhjemme, så er det nemlig vigtigt, at hun ikke går alene med det og kan få noget hjælp.
For selvom man kan tænke, at lærerne ikke kan hjælpe meget når undervisningen primært er online, så har de stadig flere forskellige muligheder for at hjælpe, når noget er svært. Det gælder både med skolen og klassefællesskabet, men også med andre ting der kan være svære, fx derhjemme.
Du kan overveje, om du skal skrive det, som du allerede har gjort i brevet her? Her har du nemlig været så god til at forklare, hvad du er bekymret for ved pigen. Ligesom du måske også kan vise din lærer brevet her og mit svar.
Samtidig tænker jeg, at du måske kan snakke med nogle voksne omkring hvordan du har det, særligt hvis det begynder at fylde meget for dig, eller du bliver bekymret eller føler, at det er svært at regne ud hvad du skal gøre. Det kan fx være en i din familie, en ven, en nabo eller en helt fjerde, som du synes er rar at snakke med.
Til slut vil jeg blot skrive, at jeg håber at du vil holde fast i dine gode og betænksomme værdier om at ville hjælpe og være der for de, du har omkring dig. Og så er det så stærkt, at du har bedt om hjælp til, hvad du kan gøre herfra.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
