Kære pige på 15 årTak for dit brev, hvor du fortæller om en masse svære ting, du bokser med. Det er så fint, at du skriver til os, for det du oplever, passer ikke sammen med, hvordan et godt ungdomsliv kan være. Og der er noget, der tyder på, at dét har du opdaget! Jeg hæfter mig nemlig ved, at du skriver, at du ’næsten’ har givet op. Godt! Så er der håb, for ’næsten’ tyder på, at der alligevel er noget, der holder dig til livet. Hvad mon det kunne være? Gode minder om en ferie, en rigtig sød veninde, en bror eller søster? Eller noget helt andet?Du skriver, du har kæmpet hele dit liv, men jeg bliver alligevel nysgerrig på, om der har været en tid i dit liv, hvor du ikke har kæmpet så meget? En tid hvor du oplevede, at bekymringerne trådte lidt i baggrunden? Du fortæller, at du har oplevet din faster begå selvmord. Du skriver ikke, hvor længe siden det er, men jeg tænker på, om du har fået hjælp til at bearbejde den oplevelse? Altså om du har talt med nogen om det? Det er en voldsom oplevelse, som det ikke er godt at bære på alene. Det at snakke med fx en psykolog om det, kan gøre at du får lettere ved at leve videre og ikke bebrejder dig selv for det, der skete. Det var jo din fasters beslutning, og som barn/ung havde du ikke havde en chance for at ændre på den. Jeg tror, mennesker forsøger at skabe mening i livet, ved at finde deres egne forklaringer på de ting, man ikke helt ved hvorfor sker. Måske har du forsøgt at finde din egen forklaring på det, der er sket? Det sker ofte for børn, hvis der ikke er nogen voksne, der husker at tale med dem om, at det ikke er deres skyld. Det lyder som om, din forklaring på din fasters selvmord er blevet, at det nok er dig, der har gjort noget forkert og at du måske kunne have forhindret det. Intet kunne være mere forkert! Alligevel kan man godt komme til at føle sig anderledes, fordi de andres problemer kan virke små i forhold til ens eget bøvl. Sætninger som "De har det bare så nemt", "Deres familier er perfekte", "De ved slet ikke noget om at have problemer", kan løbe gennem dit hoved og forstærke følelsen af anderledeshed. Men ingen mennesker går gennem livet uden problemer. Du har oplevet svære ting i en tidlig alder, derfor er det meget vigtigt, at du får hjælp til at komme af med skylden og tanken om, at du skal straffe dig selv for det.Jeg gætter på, at du, når du skærer i dig selv, får lettere ved at være i dit liv – at være dig og leve med de ting, du har oplevet. Du ved, om det er rigtigt gættet... Hvis du får talt med nogen om det, der forstyrrer mest, kan trangen til at skære dig selv måske forsvinde.Ordblindhed er et handicap, der kan være irriterende at leve med, men det behøver ikke betyde, at du ikke har de samme chancer som alle andre. Der er mange eksempler på folk, der har taget både lange og korte uddannelser, selvom de var ordblinde. Der er rigtig mange muligheder for at få hjælpemidler, der kan gøre det lettere for dig at læse og skrive. Måske har du allerede en ’it-rygsæk’? Ellers skal du tale med din lærer om det, for du har ret til hjælp! Hvis du har mod på det, kan du også tale med din lærer om alt det andet. Din lærer kan også hjælpe dig med at få psykologhjælp.Du HAR ret til mange flere chancer! Men jeg tror, opgaven med at komme videre er for stor at løfte alene.Du har været modig og skrevet et rigtig godt brev – nu skal du tage næste skridt og indvie en anden i dine tanker om både din faster, cutting og ordblindhed! Det kan være en lærer, men det kan lige så godt være en anden, du stoler på og kan lide!Alt det bedste for fremtiden og kærlig hilsen BørneBrevkassen