Jeg gider ikke længere…

Kære pige på 13 år. Når man som du skærer i sig selv, er det næsten altid fordi, der er noget i livet, der gør så ondt, at man ikke kan bære det. Det kan du sikkert genkende..? Det er faktisk også tit problemer i familien, der er årsag til det. Så du er ikke alene om at skære i dig selv på grund af problemer i familien. Jeg synes, det er rigtig godt, at du ikke er ligeglad med det, men vælger  at bede om hjælp, nu hvor du har skåret i dig selv gennem 1 år. For problemet er –som du nok selv har opdaget – at livet ikke bliver bedre af det, tvært imod bliver problemerne tit større, fordi man skammer sig over det og er bange for, hvad venner og forældre siger, hvis de får det at vide. Du kan læse mere om selvskade på www.selvskade.dk . Her kan du læse andre unges historier, og du kan læse om, hvordan du kan få hjælp. Du skriver, at du ikke vil have at dine venner, din lærer eller dine forældre får det at vide, jeg tror, du er nødt til at beslutte dig for at fortælle det. Selv om du frygter, at dine forældre får det at vide, kan det også være en stor lettelse for dig, hvis det bliver sagt, og det kunne måske være starten på, at alle i familien fik det bedre? Mange kommuner har tilbud til familier, der har brug for hjælp til at fungere sammen. Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det, når din veninde taler grimt til dig, men jeg tænker, at hun selv har det så svært, så hun måske ikke har overskud til også at hjælpe dig. Jeg tror også, du har helt ret i, at hun ikke forstår det. Når hun skrev så barskt til dig, kan det også være et udtryk for afmagt - fordi hun simpelthen ikke aner, hvad hun skal gøre for at hjælpe dig..? Hvad mon du tænker, der ville ske, hvis du fortalte andre det?  Måske tænker du, at de vil blive chokerede over, at du kan finde på det? Og det er også muligt, at de vil blive det; men når det chok har lagt sig, tror jeg, de fleste vil synes, at det er godt gjort af dig, at du tør stå ved det, og at du gerne vil ud af det. Det handler om, at du tør stå ved dig selv – se dig selv i øjnene og sige: ” Ja, jeg har haft det så svært i 1 års tid, så jeg har skåret i mig selv, men nu har jeg besluttet, at jeg vil have hjælp til at stoppe.” Hvis du kan, er det vigtigt, at du finder en person, du har tillid til, og som du ved, vil lytte til dig. Det kan f.eks. være en af dine lærere eller sundhedsplejersken på din skole. Du kan evt. også vælge at lægge dit brev – og evt. mit svar – i en kuvert og give det til dine forældre. Hvis du ikke synes, du er klar til det, vil jeg opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på Børne/UngeChatten, hvor du kan snakke med en rådgiver. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen