Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig tom

Hej jeg er en pige på tolv og har på det seneste haft det virkeligt dårligt.

Jeg er begyndt at føle mig helt tom inden i. J

eg viser det ikke oppe i skolen fordi jeg ikke bryder mig om den slags opmærksomhed. Men jeg er ved at blive helt nedbrudt, og i dag skulle jeg hjem fra en fritidsaktivitet men jeg javde det bare så dårligt, så jeg skrev til min mor, og da jeg før har haft problemer så begyndte vi at skrive men når hun ringede tog jeg den ikke fordi jeg bryder mig ikke om at skulle snakke i telefon, på sådan et tidspunkt.

Så jeg svarede ikke i fem minutter eller sådan noget også lige pludselig havde hun skrevet at hvis jeg ikke svarede så ville hun ringe til politiet. Jeg noget at svare men hun blev vildt sur. Hun siger at hvis det fortsætter vil sende mig til min gamle psykolog, og det vil jeg ikke.

For de laver ikke andet end at sende mig til psykolog hele tiden, fordi de mener at det er bedste for alle, men de er forfærdeligt. Min mor siger også fordi jeg ikke kan sætte ord på det at jeg ikke er normal og at jeg har depression.

Så i dag da jeg cyklede hjem så skulle jeg over nogle togskinner og helt ærligt så overvejede jeg at ligge mig på dem, og bare håbe at der ville komme et tog hurtigst muligt.

Jeg beklager hvis det blev et lidt for langt brev men jeg har det bare sååååååååååååååååååååååååååååååå forfærdeligt. Kunne rigtig godt bruge noget hjælp!

Hilsen den unormale pige.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12

Hvor er det altså bare super godt, at du skriver herind. Det er nemlig slet ikke meningen at man skal gå rundt og have det så dårligt, at man overvejer at lægge sig på togskinnerne.

Jeg synes ikke, du er unormal – du er bare en pige, der i et stykke tid har haft det dårligt. Og faktisk kan jeg se på dit brev, at du faktisk er ret god til at sætte ord på, hvordan du har det. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer til, hvordan du kan få hjælp, så du kan få det bedre.

Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at din mor nok er bekymret for, hvordan du har det. Jeg tror, det er derfor din mor nogle gange kommer til at blive sur.

Så jeg tænker, at dig og din mor måske har brug for at lave nogle aftaler: En aftale kunne fx være, at hvis hun ringer på et tidspunkt, hvor du ikke bryder dig om at tale i telefon, kunne du måske skrive til hende, at du ringer om lidt? En anden aftale kunne måske være, at din mor så prøver at lade være med at blive så sur, at hun skriver at hun vil ringe til politiet? Tror du, at din mor og dig kunne lave sådan nogle aftaler?

Du skriver i dit brev, at du ikke viser hvordan du har det, når du er oppe i skolen. Jeg kan godt forstå, at du helst ikke vil have opmærksomhed. Men jeg synes alligevel, du skal overveje at fortælle til en lærer, hvordan du går rundt og har det i øjeblikket. For du er oppe i skolen mange timer hver dag.

Og hvis der er en sød lærer, du snakker lidt med en gang imellem, behøver du ikke skjule det, når du har det svært, mens du er på skolen. Og måske kan det faktisk hjælpe dig at vide, at der er en voksen på skolen der ved, hvordan du har det og kan støtte eller trøste dig, hvis du får behov for det?

Jeg ved ikke, hvor længe siden det er, at du har gået hos psykolog – og hvor længe det varede. Men jeg kan se på det, du skriver, at det måske ikke har været en god oplevelse for dig. Måske føler du ikke, at du blev forstået. Eller måske var der bare en dårlig kemi mellem psykologen og dig.

Men jeg synes, at du alligevel skulle overveje det igen – evt. hos en anden psykolog. Jeg kan nemlig læse i dit brev, at du lige nu går rundt helt alene med en masse tanker og følelser. Og det er vigtigt, at du får fortalt andre om dem. En psykolog kan være rigtig god at snakke med. Og han eller hun kan hjælpe dig, så du får det bedre.

Jeg håber, du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Og jeg håber, at du har fået lyst til overveje, om der måske kunne være en sød lærer på skolen, du kunne have lyst til at fortælle om nogle af de ting, du har skrevet om i dit brev. Og jeg håber også, at du vil overveje, om der måske kunne komme noget godt ud af at snakke med en psykolog.

Hvis du nu tænker, at disse to forslag ikke er mulige for dig – så er der andre muligheder for at tale med nogen. Mange unge, der ikke har kunnet tale med andre, har fået meget ud af en samtale med en voksen i Headspace. Jeg tror, at det også kunne være en god mulighed for dig. Hvad kan der ske ved at prøve?

Hvis det heller ikke hjælper, så vend tilbage til os. Så må vi tale om, hvad du så kan gøre.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får behov for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat